______
____________________________
220
_______________________________________________________
______
VARMEFYLDE.
her sættes lig i — er der temmelig forskellige Angivelser af Vær-
dien for ()2; Bunsen har derfor bestemt paa ny og finder ^ = 9.917.
Kaldes det opvarmede Metalstykkes Vægt M, dets Varmefylde C,
og er L den Varmemængde, der medgaar til at smelte et Gram
Is, haves MCT — Lm. Man har altsaa, at
LSl=MCT f-------
Isens Smæltevarme L er ikke nøje bekendt; efter ældre Forsøg
skulde L være 79.25 Varmeenheder; Bunsen har imidlertid ogsaa
bestemt denne Størrelse paa ny og fundet L — 80. Indsættes nu
Talværdierne, faas
SI
MT'
Vi skulle nu se nogle af de vigtigste Resultater, hvortil Maa-
lingerne af de faste Legemers Varmefylde har ført. Det er næppe
muligt at paavise nogen Forandring i et Legemes Varmefylde,
naar dets Tryk forøges, derimod har det for Metallernes Ved-
kommende, i det mindste i enkelte Tilfælde, en kendelig Ind-
flydelse, om Metallet er hamret eller udglødet. Régnault fandt
saaledes, at Varmefylden for udglødet Kobber var 0.0948; ved at
det hamredes, sank Varmefylden til 0.0934. For blødt Staal med
Vægtfylden 7.86 var Varmefylden o. 1165, men for haardt Staal
med Vægtfylde 7.80 var den O.1175. Baade for Kobber og Staal
aftager Varmefylden, naar Vægtfylden forøges.
De faste Legemers Varmefylde er i Reglen større ved højere
end ved lavere Temperaturer; saaledes fandt Dulong og Petit
følgende Middelværdier for Varmefylden:
fra o—ioo° fra o—3000
Jærn....... 0.1088 0.1218
Sølv....... O.O557 0.0611
Glas....... O.177 0.190
Vi ville i det følgende faa Lejlighed til at paavise det samme
Forhold hos flere Stoffer.
Som det maatte ventes, er et Stofs Varmefylde afhængig af
Tilstandsformen; efter Régnault er Varmefylden for
fast
Brom....... 0.0843
Fosfor...... 0.189
Kvægsølv ... 0.0314
Vand....... 0.48
flydende
o. 1051
O.2O4
O.O333
I.OO
luftformig
0-0555
»
»
0.480