248 GNIDNING I EN VÆDSKE.
Gnidningen i Vædsker aftager stærkt, naar Varmegraden
vokser, hvilket fremgaar af efterfølgende Tabel; Gnidningen i Vand
ved 0° C. er sat lig 100.
10° C. 30° C. 50° C.
Vand 73-5 45-2 30.8 Poiseuille
Vinaand 82.3 56.2 39-6 Graham
Æter U.S II.7 — Pribram og Handl
Benzol 42-4 31-5 24-4
EE‘=^v‘, der forholder
I absolutte Maal er den indre Gnidning maalt af W. König',
han fandt:
for Æter........ved 170 C., 9 = 0.00256
» Svovlkulstof. . » 17.5 0.00388
» destin.Vand. . » 17 0.01096
j Terpentinolie . » 14 0.01865
Warburg har bestemt den indre Gnidning i Kvægsølv; han fandt
«7 = 0.01633 ved 17.2° C.
Vi have forudsat, at de Dele af en Vædske, som berøre
Væggene af Røret, gennem hvilket Vædsken strømmer, under hele
Bevægelsen forblive i Hvile; denne Forudsætning er i det hele
bleven bekræftet ved Forsøg over Strømning gennem Rør; det
maa derefter antages at finde Sted ikke alene, naar Vædsken be-
fugter Røret, men ogsaa naar dette ikke er Tilfældet, som f. Eks.
naar Kvægsølv strømmer igennem Rør af Glas.
Vi skulle nu nærmere betragte den fysiske Betydning af
Størrelsen ?/. Lad AB og CD være to parallelle Planer af meget
stor Udstrækning, hvis Mellemrum er
udfyldt med en Vædske. AB antages
at være i Hvile, medens Fladen CD be-
væger sig med Hastigheden CO-"'
Denne Bevægelse vil da meddele sig til
Vædsken, og efter en Tids Forløb vil
en Vædskedel E have en Hastighed
sig til v, ligesom Afstanden fra AB til
E forholder sig til Afstanden AC mellem Planerne. Sættes altsaa
AE = x, AC-a haves
Fig. 83.
v‘ ‘.v = X a.
For at vedligeholde denne Bevægelsestilstand maa der virke en