LUFTARTERS VÄRMELEDNING.
Man lægger her Mærke til Brintens store Ledningsevne, der
er næsten 7 Gange saa stor som Luftens. Varmeledningsevnen
vokser for Luftarternes Vedkommende med Temperaturen; sættes
& — 7^>(I + ^)> hvor Kq er Ledningsevnen ved o° C., har man
efter Winkelmann :
Atm. Luft .
Brint.....
Kulsyre...
Ko
0.0000555
0.0003829
0.0000327
>.
0.00190
0.00175
0.00401
Af Maxwells leori følger, at Värmeledningen ved meget
smaa I ryk maa aftage med Trykket; at det virkelig forholder sig
saaledes, er godtgjort af Kundt og Warburg. De anbragte Be-
holderen af et lermometer midt i en Glaskugle, af hvilken Luften
kunde pumpes ud; det hele anbragtes først i kogende Vand og
sattes derefter ned i en Blanding af Vand og Is. De iagttoge
den Tid t, Termometret brugte til at synke fra 600 til 200 C.,
og fandt saaledes:
Atm. Luft
Tryk T
760 mm. 225 see.
154 - 313 -
9.8 - 363 -
4 - 369 ■
1-3 - 364 -
Vakuum I 444 -
* II 555 -
» III 602 -
» IV 712 -
Brint Kulsyre
Tryk T Tryk T
760 mm. 81.5 see. 760 mm. 277 see.
150 90.5 150 380
9.2 - 92 9-5 460.5 -
5 . - 95 4-5 ■ 459
0.9 - IO5-5 - 1.26 - 470
— — —
— — —
— — —
— Vakuum IV 708
'lermometret afkøles dels paa Grund af Udstraaling, dels ved
Ledning navnlig gennem Luften; ved de uundgaaelige Strøm-
ninger vil Ledningen dog blive større, end den vilde være i stille-
staaende Luft. Strømningerne vedligeholdes afTyngden paa Grund
af de ved Opvarmningen fremkommende Uligheder i Vægtfylde,
men de modvirkes af den indre Gnidning. Da den sidste ikke
forandres kendeligt, naar Luftens Tæthed formindskes, medens
Vægtfyldedifferenserne blive mindre, maa Strømningerne blive
svagere, naar Lutten fortyndes; dette stemmer ogsaa med Resul'
tatet af Afkølingsforsøgene, idet Afkølingen ikke forandres synder-
lig, naar Trykket aftager fra 9 til 1 mm.