266
VÆDSKERS VÄRMELEDNING.
tre Kobberplader I, II og III, som holdes adskilte ved Stumper
af Glas ligesom i Webers Apparat. Ind i Pladernes cylindriske
Overflade er der boret Huller, hvori Termometre indsættes. Pladen
III hviler paa et Messingkar A, gennem hvilket der stadig strømmer
koldt Vand; oven paa
I er der sat et lignende
Kar B, der opvarmes
af Damp eller varmt
Vand. Vi kunne tænke
os Rummet mellem I
og II udfyldt med en
Vædske, hvis Lednings-
evne er K, medens Rum-
met mellem II og III er
fyldt med en Vædske,
hvis Ledningsevne er
A og A‘ antages at være meget smaa i Sammenligning med
Ledningsevnen for Kobber. I saa Fald kan Temperaturen be-
tragtes som konstant i hver af Kobberpladerne. Naar A og B i
lang Tid holdes ved konstant Temperatur, vil Pladerne I, II og III
til sidst antage konstante Temperaturer og 7’. Pladen II
vil da fra I modtage i et Sekund en Varmemængde
a
naar a er Afstanden fra I
Varmemængden
til IL I samme Tid vil II til III afgive
naar a‘ er Afstanden
kan man antage, at
V armemængden
fra II til III. Har Luften Temperaturen 4
Pladen II i samme Tid til Luften afgiver
(7j — z),
hvor j er Arealet af den krumme Overflade af II, og h er kon
stant. Man faar altsaa
k h ,T _z>
a a' v 2 '
Naar man indretter det saaledes, at Pladen II har samme Tempe-
ratur som den omgivende Luft, bliver t og