FASTE LEGEMERS VÄRMELEDNING.
267
li
» | a
Ad denne Vej kan man let sammenligne Vædskernes Led-
ningsevner og bestemme Ledningsevnens Afhængighed af Tempe-
raturen, det sidste ved at fylde begge Mellemrum med samme
Vædske. Følgende Talværdier ere tagne af Landolts og Børnsteins
Tab elværk :
Relativ Ledningsevne for Vædsker.
Vand...................... i .000
Æter...................... 0.326
Vinaand................... 0.371
Benzol.................... 0.268
Svovlkulstof.............. 0-336
Glycerin.................. °-599
Olivenolie................ 0.321
Citronolie................ 0.321
CINa-Opløsning (33-3 T-737
CIKa- — (20%).... 1.242
Vandets Varmeledningsevne i absolut Maal er som ovenfor
bemærket af Lundquist fundet lig 0.00155 ved 420 C.; de nyere
Bestemmelser afvige temmelig stærkt fra hverandre; de synes at
vise, at Vandets Varmeledningsevne vokser med Temperaturen.
Det samme gælder om alle de af Graetz undersøgte Vædsker.
Han finder, at Varmeledningerne vokse imellem 1/2 og 1 °/o for
een Grads Opvarmning.
FASTE LEGEMERS VARMELED-
NINGSEVNE. Til at maale Varmeled-
ningsevnen for slette Ledere kan man
anvende Apparatet (Fig. 88). For de godt
ledende Stoffers, navnlig da for Metallernes
Vedkommende, er Sagen derimod ret
vanskelig. Gælder det kun om at paavise
Forskel i Ledningsevne, kan man enten
beklæde lige store Stænger med etVoks-
tag og derefter opvarme den ene Ende af
dem lige meget. Den Stang leder da
bedst, paa hvilken Vokset smelter længst.
Man kan ogsaa anvende følgende af K. Prytz
ar»givne Metode. A (Fig. 89) er et vidt
Glasrør, som forneden er lukket med en
slet ledende Prop. Igennem den gaar to
^stålstænger B og C, den ene f. Eks. af
Jærn, den anden af Kobber. Man fylder