ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
FASTE LEGEMERS VÄRMELEDNING. 267 li » | a Ad denne Vej kan man let sammenligne Vædskernes Led- ningsevner og bestemme Ledningsevnens Afhængighed af Tempe- raturen, det sidste ved at fylde begge Mellemrum med samme Vædske. Følgende Talværdier ere tagne af Landolts og Børnsteins Tab elværk : Relativ Ledningsevne for Vædsker. Vand...................... i .000 Æter...................... 0.326 Vinaand................... 0.371 Benzol.................... 0.268 Svovlkulstof.............. 0-336 Glycerin.................. °-599 Olivenolie................ 0.321 Citronolie................ 0.321 CINa-Opløsning (33-3 T-737 CIKa- — (20%).... 1.242 Vandets Varmeledningsevne i absolut Maal er som ovenfor bemærket af Lundquist fundet lig 0.00155 ved 420 C.; de nyere Bestemmelser afvige temmelig stærkt fra hverandre; de synes at vise, at Vandets Varmeledningsevne vokser med Temperaturen. Det samme gælder om alle de af Graetz undersøgte Vædsker. Han finder, at Varmeledningerne vokse imellem 1/2 og 1 °/o for een Grads Opvarmning. FASTE LEGEMERS VARMELED- NINGSEVNE. Til at maale Varmeled- ningsevnen for slette Ledere kan man anvende Apparatet (Fig. 88). For de godt ledende Stoffers, navnlig da for Metallernes Vedkommende, er Sagen derimod ret vanskelig. Gælder det kun om at paavise Forskel i Ledningsevne, kan man enten beklæde lige store Stænger med etVoks- tag og derefter opvarme den ene Ende af dem lige meget. Den Stang leder da bedst, paa hvilken Vokset smelter længst. Man kan ogsaa anvende følgende af K. Prytz ar»givne Metode. A (Fig. 89) er et vidt Glasrør, som forneden er lukket med en slet ledende Prop. Igennem den gaar to ^stålstænger B og C, den ene f. Eks. af Jærn, den anden af Kobber. Man fylder