FASTE LEGEMERS VÄRMELEDNING,
over Metallernes
ig 90.
ned i Karret D,
sig Ishylstre om
afhænge af Me-
her er K Ledningsevnen, S Stangens Tværsnit, Ta og 7\ For-
skellene mellem de paa Termometrene o og 1 aflæste Tempera-
turer og Luftens Temperatur. Paa lignende Maade ses, at der
nu A med en Kuldeblanding og sætter det hele
som indeholder Vand af o° C. Der vil da danne
den nederste Del af B og C, hvis Størrelse vil
tallernes Varmeledningsevne.
Biot og senere Despretz anvendte til Forsøg
Ledningsevne for Varme en prismatisk Stang AB af det paagæl-
dende Metal. I lige store Afstande a var der boret en Del Huller i
Stangen, i hvilke Termo-
metre med smaa Behol-
dere sattes ned. For at
sikre sig, at Termome-
trene faa samme Tempe-
ratur som Stangen, kan
man fylde Hullerne efter
med en Vædske, helst
med Kvægsølv. Over-
lades Stangen nu til sig
selv, vil den antage
en bestemt Temperatur,
alle Termometrene ville vise samme Temperatur Z°. Nu opvarmes
Stangen ved A ved Hjælp af en Lampe, medens en Skærm for-
hindrer Straalerne fra Lampen i at falde paa de andre Dele af
Stangen. Under disse Omstændigheder vil Stangen blive opvarmet
gennem hele sin Længde, men Temperaturen i dens forskellige
Dele vil i Reglen være meget ulige. Termometret o begynder
tørst at stige, de andre følge efter, og efter nogen Tids Forløb
er Stangens liistand bleven stationær, Temperaturfordelingen kan
da være fremstillet ved CD. For at se naar dette er Tilfældet,
betragtes et Stykke af Stangen som 0$. Det modtager Varme
gennem Fværsnittet « og afgiver igen Varme, dels gennem Tvær-
snittet ft dels gennem den frie Overflade til Luften.
Naar Iværsnittet a ligger midt imellem Termometrene o og h
vil den Varmemængde, som gaar igennem dette Tværsnit i et
Sekund, være