Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GNIDNINGSELEKTRICITET.
275
Erstattes den sidste nu af en Metalplade, faar denne ogsaa Lak-
elektricitet. Udføres Gnidningen paa denne Maade, faas altid
Elektricitet, naar de to Legemer ere forskellige; ere de ens, kommer
der dog ogsaa lidt Elektricitet, idet ganske umærkelige Forskellig-
heder kunne bevirke, at hver af Pladerne faar sin Elektricitet.
Det er umuligt at vide paa Forhaand, om et Legeme ved
Gnidning med et andet vil faa Glas- eller Lakelektricitet; i denne
Henseende har man ikke kunnet paavise nogen Sammenhæng med
deres andre Egenskaber. Wilcke, og mange andre efter ham, have
givet Tabeller, af hvilke man let kan se, hvilken Slags Elektricitet,
der i et givet Tilfælde vil fremkomme; det synes nemlig, at
Stofferne kunne ordnes i Rækker, saaledes at det efterfølgende
Legeme faar Lakelektricitet ved at gnides med et foregaaende
Legeme, som da faar Glaselektricitet. En saadan Række er
følgende:
Katteskind, Papir,
Blankt Glas, Hvidt Voks,
Uld, Mat Glas,
Fjer Svovl,
Træ, Metaller.
En saadan Tabel har dog kun ringe Værdi, da Overfladernes Til-
stand, navnlig om de ere rene eller urene, spiller en stor Rolle.
Man ser af Tabellen, at Katteskind altid har Glaselektricitet; dette
er dog kun rigtigt, naar man benytter Skind fra Ryggen; med
et Stykke Skind fra Halsen eller Poterne faar Skindet Lak-
elektricitet.
Gnides to isolerede Legemer, som i det ovenfor omtalte, af
Æpinus anstillede Forsøg, og nærmer man dem, inden de endnu
ere adskilte, til en Hyldemarvskugle eller et Elektroskop, iagttages
lngen elektrisk Virkning; Elektriciteterne vise sig først, naar Lege-
merne ere skilte ad. Da det nu ikke er sandsynligt, at de dannes
' Adskillelsesøjeblikket, maa de have lige store og modsatte Virk-
ninger. eller, som det ogsaa kan udtrykkes, de ere til Stede i
'•ge stor Mængde. Med Franklin kan man derfor antage, at der
egentlig kun er een Slags Elektricitet; i den uelektriske Tilstand
er den til Stede i en bestemt Mængde i ethvert Legeme; for-
øges den, har Legemet Glaselektricitet, formindskes den, har det
Lakelektricitet. Derfor sagde Franklin, at Glas ved Gnidning med
Uld blev positiv, medens Lak ved Gnidning med Uld blev negativ
elektrisk. Under Gnidningen gaar Elektriciteten fra det negative