FORDELING PAA EN LEDER.
293
°ven har en cirkulær Aabning AB, hvis Radius er io°. Afstanden
fra A til Punktet C, der ligger lige over for Aabningen, deles i 6
l'ge store Dele; Overfladetætheden i dem, begyndende fra det
Punkt, der ligger nærmest ved A,
er angivet i nedenstaaende Tabel.
Den konvekse Overflade Den konkave Overflade En plan Flade
I 2.0040 O.OO42 I.809I
2 2.0006 O.OOO9 1-3416
2 2.0001 O.OOO4 I-I547
4 2.0000 O.OOO2 1.0607
5 1-9999 0.0002 1.0142
6 1-9999 0.0001 1.0000
dog i Virkeligheden
man
fil Sammenligning er endvidere i Tabellen angivet, hvor stor
Overfladetætheden er i de tilsvarende Punkter af en plan cirkulær
Skive. Tallene for Kuglen vise, at den elektriske Tæthed i Kug-
Indre er overordentlig lille. Enten
man har en hel Kugleskal, eller der er
en lille Aabning i Kuglen, kommer der-
for i elektrisk Henseende ud paa et.
Som allerede bemærket viser Be-
regningen, at Overfladetætheden er uende-
■iS.stor i Kanten af en Skive, naar Skivens
tykkelse er uendelig lille. Det samme
findes at være Tilfældet med Tætheden
1 en skarp Kant eller i en Spids. Skønt
Kanter og Spidser, som kunne tilveje-
bringes, langtfra ere saa fuldkomne, at
Teorien helt kan anvendes paa dem, faar
en rneget stor Overfladetæthed paa dem. Derfor bliver den eiek-
^iske Kraft i Nærheden af Spidser og Kanter meget stor; som
deraf vil der fra dem udgaa en stærk fordelende Virkning;
Støvet i Luften vil derfor trække hen til Kanterne, lades med
elektricitet og frastødes; dette iagttages navnlig ofte ved Spidser,
derfor give Anledning til, at Lederen mister sin Ladning,
^ndnu hurtigere sker dette, naar Legemet er saa stærkt ladet med
jlektricitet, at der finder en Udladning Sted fra Spidsen.
t Coulomb har maalt Elektricitetens Tæthed paa Overfladen af
federe af forskellig Form. Han brugte dertil den saakaldte Prøve-
sk>ve, et tyndt Metalblad, der er befæstet til den ene Ende af en
kellakstang. Man berører den ladede Flade med Prøveskiven og