Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

dielektricitetskonstanten. Luftkondensator, hvis Kapacitet maales, hvorpaa Stoffet, der skal undersøges, anbringes imellem Kondensatorpladerne. Dog bør man ikke lade dem berøre Isolatoren; der maa da ved Bereg- ningen af Resultatet tages Hensyn til de tilbageblevne Luftlag' ' Vi skulle nu give en Oversigt over Resultaterne af disse Undersøgelser. Luftarter. Bolzmann er den første, der har paavist, at de forskellige Luftarter have forskellige Dielektricitetskonstanter. Han finder, at K for Luftarter er meget lidt forskellig fra Enheden; for det tomme Rum er den lig i. Differensen K— i forholder sig ligefrem som Lufttrykket. Senere har Klemencic undersøgt flere Luftarter og Dampe. Efterfølgende Tabel indeholder de fundne Resultater, gældende for Luftarterne ved o°C og 760 mm Tryk. K efter Boltzmann K efter Klemencic n n* Luft I.OOO59O 1.000586 1.0002927 1.0005854 H2 Brint 1.000264 1.000264 1.0001387 1.0002774 COs Kulsyre 1.000946 1.000984 I-OOO4544 1.0009088 CO Kulilte 1.000690 1.000694 1.0003350 1.0006700 N2O Kvælstofforilte.... 1.000994 1.001158 1.0005159 1.001032 C2H4 Æthylen 1.001312 1.001458 1.000720 1.001440 CH4 Methan 1.000944 1.000952 1.000442 1,000884 CS2 Svovlkulstofdamp , . 1.00290 1.001478 1.002956 SO? Svovlsyrling 1.00954 1.0007036 1.001407 C4H10O zEterdamp I-OO754 I-OOI537 1.003074 CsHsCl Kloræthyldamp . . . 1-01552 i .001174 1.002348 CsHsBr Bromæthyldamp . . . 1.01546 1.001218 1.002436 Man ser, at der i det hele er god Overensstemmelse mellem Boltzmanns og Klemencics Maalinger. I Tabellen er tillige angivet Luftarternes Brydningsforhold n samt Kvadratet ri‘ af denne Stør- relse. Man ser, at for de egentlige Luftarter paa det nærmeste er lig /i; dette har Maxwell, ogsaa fundet at være en Følge af hans Lysteori, ifølge hvilken Lyset bestaar af elektriske og magnetiske Forskydninger. Vædsker. Det er vanskeligt at maale Vædskernes Dielektri- citetskonstanter, eftersom flere Aarsager kunne bevirke, at Forsøgs- resultaterne blive usikre. De fleste Vædsker lede Elektriciteten, hvorved K maa blive større, end den skulde være; er der fasts