Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DIELEKTRICITETSKONSTANTEN. 3 I 7
Pladens Tykkelse, hvorved Kapaciteten vil forøges. En lignende
Virkning vil en stor Mængde isolerede og ledende Smaalegemer
have.
Man ser heraf, at en Leidnerflaskes Kapacitet ikke alene af-
hænger af Belægningernes Størrelse og Afstand, men ogsaa af
Glassets Dielektricitetskonstant K. Kaldes Belægningernes Areal S,
Glassets Tykkelse a, vilde Flasken, hvis Belægningerne havde
været adskilte ved et Luftlag af Tykkelse a, tilnærmelsesvis haft
samme Kapacitet som en Luftkondensator, hvis Plader have
Arealet S og stode i Afstanden a. Dens Kapacitet have vi,
under Forudsætning af, at a er meget lille, sat lig Sl^na (S. 296).
Med Glas som Mellemlag bliver Kapaciteten derimod
4^« '
En Leidnerflaske, hvis Radius er R og som er belagt med Stan-
n’ol i Bunden og til en Højde H op ad Siderne, har et belagt
Areal 5, som er tiR1 + 2nRH. Er f. Eks. R = 5 cm og H lig
T5 cm, bliver dette Areal 1757t cm2. Er Glassets Tykkelse
°'5 cm og Dielektricitetskonstanten for Glasset 6, bliver dens
Kapacitet 6 ■ 175 • 71/451 • 0.5 = 525. Den er altsaa lig Kapaciteten
af en Kugle med en Radius af 5.25 Meter, der er anbragt midt i
et stort Værelse. Denne Beregning af Kapaciteten er dog kun
t’lnærmelsesvis rigtig; vi have nemlig ikke taget Hensyn til den
større Overfladetæthed ved Randen af Belægningen.
MAALING AF DIELEKTRICITETSKONSTANTER. Da K
ar*giver, hvor mange Gange en Kondensators Kapacitet er større,
naar det isolerede Mellemlag bestaar af det Stof, som skal under-
Sø§es, end naar Mellemlaget er Luft, vil det i Almindelighed ikke
være vanskeligt at bestemme denne Størrelse. Man har i Reglen
^nvendt Kondensatorer, der bestod af to eller flere planparallelle
etalplac[er> som adskiltes ved tynde Stykker af Glas eller Ebonit,
ter de tidligere angivne Metoder maales Kapaciteten C med
uften som Isolator, derpaa indbringes imellem Pladerne en
anden Isolator; man finder da en ny Værdi C‘ for Kapaciteten,
°? har da, at Dielektricitetskonstanten K er lig C‘!Ç. Er det en
«aske, eller en Luftart, der skal undersøges, maa Kondensatoren
nbringes i et Kar, som fyldes med det flydende Legeme, er det
føst Legeme, giver man det Pladeform og kan da bruge en