Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

326 UNIPO LARITET. mindre Gnister, som ikke naa helt hen til den negative Kugle. Samtidig hermed viser der sig smaa Gnistpensler paa den negative Kugle. Denne Udladnings Udseende er vist i Fig. 113. Det er disse Udladningsformer, som iagttages, naar man paa hver af en Elektrisermaskines Konduktorer anbringer smaa Kugler elier tynde Stænger, der ere afrundede i Enderne. I Mørke ses da paa den positive Kon- fduktor en »Kost«, paa den negative —— en eller flere »Pensler«. Betragtes - Kosten i et roterende Spejl, opløser ' den sig i en stor Mængde Koste, der Fi(, j] ., staa skarpt hver for sig; Udladningen er altsaa diskontinuert; naar en Ud- ladning har fundet Sted, varer det lidt, inden Kuglen igen er bleven ladet med Elektricitet. Da Udladningerne ske med lige store Mellemrum, ere de ledsagede af en svag Tone, hvis Højde vokser, naar man drejer Glasskiven hurtigere rundt. Sandsynligvis gælder noget lignende om Lyspenslerne paa den negative Kon- duktor; dog følge Udladningerne der saa hurtig paa hinanden, at de ikke kunne adskilles ved Hjælp af et roterende Spejl. Naar en elektrisk Gnist slaar over imellem en ledende Kugle og en isolerende Plade, hvis Bagside er beklædt med Stanniol, som er afledet til Jorden, vil man kunne paavise Spor af Gnisten paa Pladen. Dette kan f. Eks. ske ved at drysse en Blanding af Svovlblomster og Mønie gennem en lille Si af Silke ned paa Pladen. Ved Gnidningen bliver Mønien positiv, Svovlet negativ; giver man derfor Pladen et lille Stød, vil Svovlet eller Mønien blive hængende ved den, eftersom den udladede Elektricitet har været positiv eller negativ. Derfor giver positiv Elektricitet en gul, negativ en rød Plet. Disse Pletter have ofte et ejendommeligt Udseende; man kalder dem de Lichtenbergske Figurer. Er den udladede Elektricitet positiv, bliver Figuren gerne stjerneformig; er den negativ, bliver Figuren ringförmig. ELEK 1 ROSTATISK ENERGI. Naar en elektrisk Gnist frem- kommer, udvikles der Lys og Varme, samtidig med, at Luften sættes i en stærk Bevægelse; vi have altsaa her Energi i flere Former; denne Energi maa hidrøre fra elektriske Kræfter, og et- hvert Legeme, som indeholder Elektricitet, er altsaa ogsaa i Be- siddelse af Energi. Det viser sig ogsaa, at der udføres et Arbejde,