334
FORDELINGSMASKINER.
Væsentlig forskellig fra disse Maskiner er Etgtø's Elektriser-
maskine, i hvilken Skjoldenes Rolle overtages af en Glasskive.
Ogsaa denne Maskine har man givet mange Former; for at lette
Forstaaelsen ville vi først betragte en Modifikation af den, som
skyldes Carre. A (Fig. ii6) er en Glasskive, der gøres positiv
elektrisk ved at gnides mod Gnidepuden B. Tæt ved den er en
stor Ebonitskive C anbragt;
den sidder paa Aksen EE og
kan drejes hurtig rundt. Foran
Ebonitskiven findes to Kon-
duktorer F og G, der ere for-
synede med Spidser, som vende
imod Skiven. Den positiv elek-
triske Glasskive virker forde-
lende paa Elektriciteten i Kon-
duktoren F; der strømmer
negativ Elektricitet ud paa
Ebonitskiven, medens den til-
svarende positive Elektricitet
gennem Metaltraaden H gaar
til Jorden. Herved lades Ebo-
nitskiven med negativ Elek-
tricitet; under Skivens Om-
Fig. n6. drejning føres denne hen til
Konduktoren G og derfra til Z
som er en stor Metalcylinder, der bæres af Glasstængerne K og C.
I Hovedsagen bestaar Holtz's Maskine af en Glasskive, der
spiller samme Rolle som tbonitskiven i Carrés Maskine; den haf
ligeledes de samme Konduktorer l1 og- G. Fordelingen i defø
frembringes derimod paa en anden Maade. Bag ved den bevæge-
lige Skive, men lige ud for B og G er anbragt to Papirflader,
klæbede til en faststaaende Glasskive; den ene af dem giver »an
en positiv Ladning, som da virker fordelende paa F ligesom Glas-
skiven i Carrés Maskine. Det ejendommelige ved Holtz’s Maskine
er nu, at denne Papirflade lades ved den i den roterende Skive
selv fremkaldte Fordeling. Paa den nærmere Beskrivelse heraf
skulle vi dog ikke her gaa ind.