TRETTENDE AFSNIT.
Magnetiske Kræfter.
MAGNETER. En Magnet kendes i Reglen paa to Ting. Nærmer
man den til smaa Jærnstykker, som Søm, Filspaan eller lig-
nende, blive de tiltrukne af Magneten; den Kraft, hvormed den
fastholder Jærn, er dog ulige stærk i forskellige Punkter af dens
Overflade. De Dele af Overfladen, i hvilke Kraften er stærkest,
kaldes dens „foler; de ere adskilte ved lukkede Linier eller Flader,
hvor ingen Tiltrækning mærkes; disse kaldes Ligevægtsrum. For-
uden de i Naturen forekommende magnetiske jærnertser, har man
°gsaa kunstige Magneter, i Reglen Staalstænger, der ved Gnidning
rtled en anden Magnet ere bievne magnetiserede saaledes, at der
paa dem er et Ligevægtsrum. Ophænges en saadan Magnet
Vçd en Traad i vandret Stilling, drejer den sig saaledes, at dens
ene Ende vender mod Nord, den anden mod Syd. Man kunde
antage, at der i en Magnet findes to saakaldte Fluider, Nord- og
^magnetisme; i den Ende af Magneten, som vender mod Nord,
agnetens Nordpol, findes Nordmagnetisme, i den anden Ende,
Spolen, findes Sydmagnetisme. Aarsagen til, at Magneten ind-
^er en bestemt Stilling, kan da ligge i, at Jorden virker paa
Ordpolen med en Kraft, som er rettet mod Nord, medens den
Paa Sydpolen virker med en Kraft, som er rettet mod Syd.
^æggés en Magnet paa et Stykke Kork, der svømmer paa Vand,
reJer den sig, til Nordpolen er mod Nord; derimod viser Mag-
tten se[v ingen Tilbøjelighed til at flytte sig mod Nord eller
Af denne Omstændighed slutter man, at der i en Magnet
lige store Mængder af begge Slags Magnetisme. Naar nu
p * -il V Cl O1W LYlClll VILIYLL llgV øicutivu «J '-V . Jt-1
begge Slags Magnetisme, maa Magneten være i Ligevægt,
Syd.
findes
i “*£>'- OIVIL XYJLOCllgMCL dl UCEgC kJICI^O .uugu^ nullit. x,uu.i x.
®n jordmagnetiske Kraft virker lige stærkt paa lige store Mængd