Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

336 MAGNETER. naar den har stillet sig i Kraftens Retning. Paa Grund af det Modsætningsforhold, som overalt træder frem mellem Nord- og Sydmagnetisme, betragtes den første som en positiv, den anden som en negativ Størrelse. Brækkes en Staalmagnet over, og gentages Forsøgene med Stykkerne, bliver Resultatet det samme som før, ethvert Stykke af en Magnet har, ligesom den oprindelige Magnet, to lige stærke Poler. Da dette Forhold ikke forandres, om Stykkerne end blive nok saa smaa, nødes man til at antage, at hver enkelt Del, hvori en Magnet overhovedet kan deles, oprindelig er en Magnet, saa- ledes at Magneten kan opfattes som en Samling af Smaamagneter. Om disse Smaamagneters Form og Størrelse vide vi forøvrigt intet, lige saa lidt som vi vide, hvorledes Magnetismen er for- delt i dem. Her skal det antages, at Nordmagnetisme + p, er samlet i et Punkt A, medens Sydmagnetisme, —u, er samlet i et Punkt B\ A og B maa ligge meget tæt ved hinanden. En Linie fra B til A kaldes Magnetens Akse. Produktet af Længden BA — l og Magnetismen /z, altsaa )./<, Smaamagnetens Moment, kaldes m, altsaa er m — fyt. Da Summen af Nord- og Sydmagnetisme for enhver af Smaa- magneterne er Nul, maa det samme gælde for hele Magneten. Man har altsaa, at Summen af al Magnetisme i enhver Magnet er lig Nul. Magnetiseres en Strikkepind, og brækkes den derpaa ville de to Brudflader have modsat Magnetisme; bringes Bru^- fladerne igen i Berøring, vil der i Reglen ikke være nogen kendelig' Magnetisme paa Brudstedet; paa samme Maade ville to lige stærk6 Smaamagneter, hvis modsatte Poler støde sammen, virke som eI1 enkelt Magnet, altsaa kun have tp Poler. Nærmes Nordpolen af en Magnet til Nordpolen af en frlt bevægelig Magnet, viser der sig en Frastødning mellem derø- Paa lignende Maade viser det sig, at en Nordpol og en Sydp0^ tiltrække hinanden. Da disse Virkninger iagttages, selv om Mag' neterne ere aldrig saa smaa, maa man antage, at de samme Kræft*’1' virke mellem Smaamagneterne; for at finde de Kræfter, hvormed den ene Magnet paavirker den anden, maa man derfor bestemt116 Virkningen af Smaamagneterne i den ene Magnet paa Smaa magneterne i den anden. For at løse denne Opgave, maa n1311 kende saavel Magneternes magnetiske Tilstand, som Loven, e^er hvilken Smaamagneterne virke paa hverandre.