Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ENERGIENS FORVANDLINGER. 23 det; meddeles der en Varmemængde Q til et Legeme, vil det altsaa faa en Energiforøgelse lig JQ, hvis det ikke samtidig ud fører et Arbejde. Udfører det Arbejdet A, bliver den virkelige Energiforøeelse MJ= JQ — A. Da vi ikke kunne bringe et Legeme i en Tilstand, i hvilken det ingen Energi besidder, maa vi nøjes med at angive Difieiensen mellem Legemets Energi i forskellige 1 ilstande. ENERGIENS FORVANDLINGER. Næsten al den Energi, der findes paa Jorden, hidrører fra Solstraalerne. Under deres Indvirkning fordamper Vandet fra Havenes og Fastlandets Over- flade. Dampene stige tilVejrs, afkøles ved Udstraaling til Himmel- rummet og fortættes. Regnen danner Vandløb, disse besidde Energi, dels ved deres levende Kraft eller, som vi hellere kalde det, deres kinetiske Energi, deis derved, at Vandet, de inde- holde, er hævet op over Havets Overflade; den Energi, Vandet af den Grund indeholder, kalde vi dets potentielle Energi. Denne Energi benytter Mennesket til at drive forskellige Møller; sin Hovedbetydning har den dog derved, at den opløser og findeler Bjergarterne og derved betinger Dannelsen af Muld. Den Energi, som anvendes hertil, omdannes dels ad kemisk, dels ad mekanisk Vej til Varme. Dampdannelsen i Forbindelse med Luftens Op- varmning af Solstraalerne frembringer Luftstrømninger i Atmos- færen; deres Energi er fornemmelig kinetisk; en Del af den om- dannes ved Gnidning til Varme i Luften selv; en anden Del af den frembringer Bølgebevægelser i Havene, som opvarmer Vandet; en yderst ringe Del benyttes af Mennesket til at frembringe Be- vægkraft ved Vindmøller og Vindmotorer. De Solstraaler, der falde paa Plantevæksten, indsuges næsten ganske af denne; ved Hjælp af det saakaldte Bladgrønt dekom- ponere Solstraalerne Luftens Kulsyre ; Ilten frigøres, medens Kul- stoffet optages af Planten og danner de brændbare Forbindelsei, der ere Planteverdenens Hovedbestanddel. Disse tjene igen til Næring for Mennesker og Dyr, som ere Arnesteder for en For- brænding, hvorved Kulsyren dannes igen. Planterne ere altsaa at betragte som Opsamlere og Gemmesteder for Energien, der i de levende Væsener igen omdannes til Varme og dermed maa anses for tabt, da den ikke mere kan benyttes til Livets Vedligeholdelse.