Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

24 ANVENDELSE PAA LUFTARTER. En anden Del af den, navnlig i Træerne ophobede Energi, an- vendes i Ildsteder til Opvarmning og gaar derved tabt. Overalt iagttage vi den samme Tendens hos Energien til at blive til Varme, hvorved dens Anvendelighed gaar tabt. Den Energi, der findes i et bevæget Legeme, i en spændt Fjeder eller i en Solstraale, kan anvendes paa mangfoldige Maader; men er denne Energi bleven til Varme, er det meget vanskeligt at drage Nytte af den. Varmen søger bestandig at udbrede sig uden Grænse og derved at udjævne alle Temperaturdifferenser; det synes derfor, at al Energi til sidst maa blive til Varme, og at Tempera- turen overalt maa blive den samme. Med Menneskets fysiske Arbejde gaar det naturligvis paa samme Maade. En Smed eller en Snedker arbejder i Jern eller i Iræ; derved udvikles Varme; Varmemængden er ækvivalent med det udførte Arbejde, men denne Varme opbevares ikke i den forarbejdede Genstand; den afgives til Luften og er i Virkelig- heden aldeles værdiløs. Heraf følger, at man bør udføre sit Ar- bejde med det mindst mulige Forbrug af fysisk Arbejde; dette opnaas navnlig ved at anvende det bedste Værktøj, som kan er- holdes, eller ved at bringe det Stof, som bearbejdes, i en Til- stand, i hvilken det let lader sig forme; af denne Grund opvarmes Jernet, inden det smedes, og Støbning anvendes overalt, hvor det lader sig gøre. ANVENDELSE PAA LUFTARTER. Naar man fortynder Luften i en Glasklokke ved Hjælp af en Luftpumpe, dannes der ved hvert Pumpeslag' en svag Taage i Klokken, naar Luften i den er tugtig. Det ligger nær at antage, at Aarsagen dertil er, at Luften afkøles, idet den udvider sig; at det virkelig forholder sig saaledes, har Dalton godtgjort. Han anbragte et følsomt Termo- meter under Klokken og saa, at det sank, naar Luften pludselig fortyndedes. Omvendt iagttog han, at Temperaturen steg, naar Luften igen strømmede ind i Pumpen. Skønt denne Varmetoning kun er ringe, antog Dalton dog, at der maatte kunne fremkomme store 1 emperaturvariationer paa denne Maade; Vanskeligheden laa i, at Luften hurtig opvarmes igen ved Berøring med Klokkens Inderside. Denne Formodning bekræftedes paa en slaaende Maade ved Opfindelsen af det pneumatiske Fyrtøj. Det synes, at en Arbejder i en fransk Geværfabrik, der havde lagt Mærke til, at der fremkom en stærk Opvarmning ved at lade en Vindbøsse, er