Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
340
JÆRN OG STAAL.
vil Stangen blive nordmagnetisk ved den Ende, fra hvilken Gnid-
ningen begynder, sydmagnetisk, hvor Gnidningen afbrydes. Man
tænker sig da, at Staalet, ligesom Jærnet, indeholder Smaamag-
neter, der danne kikkede Polygoner, som aabnes under den gli-
dende Pols Paavirkning. Naar Staalet nu i Modsætning til Jærnet
bliver ved at være magnetisk, saa maa det ligge i, at Smaa-
magneterne i Staalet ikke ere saa bevægelige som i Jærnet; der
maa være en Slags Gnidningsmodstand, som holder dem i den
nye Stilling.
Det er ofte nødvendigt at tage Hensyn til, at en Staalmagnet
ikke alene er en Magnet, men ogsaa har Jærnets magnetiske Egen-
skaber; under Paavirkning af stærke Magneter opstaar der i Staal-
magneten ny Magnetisme, selv om der ingen Berøring eller Gnid-
ning finder Sted. Nærmes f. Eks. en stærk Magnets Nordpol til
Nordpolen af en Magnetnaal, der kan dreje sig i et vandret Plan,
frastødes Naalen, men komme de to Poler tæt op til hinanden,
forandres Frastødningen til en Tiltrækning, fordi der fremkommer
en Sydpol i Naalen i Nærheden af den stærke Magnet. Denne
Magnetisering forsvinder dog næsten ganske, naar Polerne igen
skilles ad.
Da en Staalmagnet kan beholde sin magnetiske Tilstand i
Aarhundreder, kalder man den ofte en permanent Magnet. Derimod
er Jærnets Magnetisme ikke varig; den kaldes derfor ogsaa temporær-
MAGNETISK MOMENT. Tænke vi os først, at vi have en
saakaldt ideal Magnet, hvis Sydmagnetisme er samlet i Punktet 5,
og Nordmagnetismen i Punktet N, saa vil den, naar den frit kan
dreje sig i et vandret Plan, indtage en bestemt
Stilling i Rummet. Et lodret Plan, lagt gennem
Polerne, kaldes da Stedets magnetiske Meridian-
Den jordmagnetiske Kraft, som virker paa Polerne,
maa da ligge i dette Plan; her have vi imidlertid
kun med denne Krafts vandrette Komposant 7/ af-
gøre; ved Æ forstaa vi da den Kraft, der virker
paa en Nordpol med Enhed af Magnetisme. Kalde3
Mængden af Magnetisme i Nordpolen m, saa er
Hm den paa Nordpolen virkende vandrette Kraft-
Paa Sydpolen virker en lignende Kraft, men den
gaar i den modsatte Retning. Drejes Magneten en Vinkel o. i det
vandrette Plan, saa ville de paa Polerne virkende Kræfter sØge
Hin
Fig. 119.