ForsideBøgerLærebog I Fysik : Til Br…Polyteknisk Læreanstalt

Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

Fysik Den Polytekniske Læreanstalt

Forfatter: C. Christiansen

År: 1903

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Udgave: 2

Sider: 732

Anden Udgave

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 748 Forrige Næste
340 JÆRN OG STAAL. vil Stangen blive nordmagnetisk ved den Ende, fra hvilken Gnid- ningen begynder, sydmagnetisk, hvor Gnidningen afbrydes. Man tænker sig da, at Staalet, ligesom Jærnet, indeholder Smaamag- neter, der danne kikkede Polygoner, som aabnes under den gli- dende Pols Paavirkning. Naar Staalet nu i Modsætning til Jærnet bliver ved at være magnetisk, saa maa det ligge i, at Smaa- magneterne i Staalet ikke ere saa bevægelige som i Jærnet; der maa være en Slags Gnidningsmodstand, som holder dem i den nye Stilling. Det er ofte nødvendigt at tage Hensyn til, at en Staalmagnet ikke alene er en Magnet, men ogsaa har Jærnets magnetiske Egen- skaber; under Paavirkning af stærke Magneter opstaar der i Staal- magneten ny Magnetisme, selv om der ingen Berøring eller Gnid- ning finder Sted. Nærmes f. Eks. en stærk Magnets Nordpol til Nordpolen af en Magnetnaal, der kan dreje sig i et vandret Plan, frastødes Naalen, men komme de to Poler tæt op til hinanden, forandres Frastødningen til en Tiltrækning, fordi der fremkommer en Sydpol i Naalen i Nærheden af den stærke Magnet. Denne Magnetisering forsvinder dog næsten ganske, naar Polerne igen skilles ad. Da en Staalmagnet kan beholde sin magnetiske Tilstand i Aarhundreder, kalder man den ofte en permanent Magnet. Derimod er Jærnets Magnetisme ikke varig; den kaldes derfor ogsaa temporær- MAGNETISK MOMENT. Tænke vi os først, at vi have en saakaldt ideal Magnet, hvis Sydmagnetisme er samlet i Punktet 5, og Nordmagnetismen i Punktet N, saa vil den, naar den frit kan dreje sig i et vandret Plan, indtage en bestemt Stilling i Rummet. Et lodret Plan, lagt gennem Polerne, kaldes da Stedets magnetiske Meridian- Den jordmagnetiske Kraft, som virker paa Polerne, maa da ligge i dette Plan; her have vi imidlertid kun med denne Krafts vandrette Komposant 7/ af- gøre; ved Æ forstaa vi da den Kraft, der virker paa en Nordpol med Enhed af Magnetisme. Kalde3 Mængden af Magnetisme i Nordpolen m, saa er Hm den paa Nordpolen virkende vandrette Kraft- Paa Sydpolen virker en lignende Kraft, men den gaar i den modsatte Retning. Drejes Magneten en Vinkel o. i det vandrette Plan, saa ville de paa Polerne virkende Kræfter sØge Hin Fig. 119.