Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MAGNETISERING.
339
negativ, naar man, ved at gaa i Magnetiseringsretningen, kommer
fra Steder, hvor Intensiteten er svagere, til Steder, hvor den er
stærkere. I en almindelig Staalmagnet er Intensiteten størst i
Midten; derfor vil der være fri negativ Magnetisme eller Syd-
magnetisme, naar man gaar fra Sydpolen hen til Midten, medens
der vil være fri Nordmagnetisme, naar man gaar fra Midten hen
til Nordpolen.
Her have vi bestandig antaget, at Smaamagneterne ere ord-
nede i parallelle Rækker. Mere indviklede Forhold fremkomme,
naar de tænkes ordnede i krumme Linier. Vi kunne saaledes
tænke os, at de danne en regulær Polygon. Idet vi her antage,
at de alle ere lige stærke, ville i alle Vinkelspidser to modsatte
Poler støde op til hinanden; de ville derfor ingen Virkninger have
udadtil. En Magnet, der bestaar af saadanne magnetiserede
Systemer, vil ingen magnetiske Virkninger udøve, den vil heller
>kke blive paavirket af Jordmagnetismen; først naar den brækkes
over, vil der fremkomme Poler.
I Staalmagneter ere Smaamagneterne sandsynligvis ordnede
efter krumme Linier, af hvilke nogle ende paa Siden af Magneten,
J®dre i dens Endeflader. Der fremkommer derfor fri Magnetisme
saavel paa dens Sideflader som i Endefladerne; desuden er der
°gsaa fri Magnetisme i dens Indre.
JÆRNETS OG STAALETS MAGNETISKE FORHOLD. Vi
have set, at en Magnet tiltrækker Jærn; vi skulle nu nærmere
betragte Aarsagen dertil. Man iagttager da, at Jærnet under
Magnetens Paavirkning faar magnetiske Egenskaber; det virker
Strækkende paa andre Jærnstykker, ligesom det ogsaa virker paa
Magneter. Jærnet bliver altsaa magnetisk. I Nærheden af en
^°rdpol vil den Del af Jærnet, som vender mod denne Pol, blive
sydmagnetisk, medens den anden Ende bliver nordmagnetisk. Vi
kunne da antage, at Jærnet bestaar af Smaamagneter, som under
..^mindelige Forhold ere uvirksomme, fordi de danne lukkede Poly-
goner; under Magnetens Paavirkning aabnes disse Polygoner, saa-
^es> at der fremkommer fri Magnetisme. Fjernes Jærnet fra
agneten, ville Polygonerne lukke sig, og Jærnet er da igen
Magnetisk.
Dette kan igen tjene til at belyse Staalmagneternes Forhold.
,an magnetiserer en Staalstang ved at stryge den i Længderet-
n'ngen med den ene Pol af en Magnet. Er det en Nordpol, saa