Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
gauss’s sætning.
357
Vi faa altsaa, at det Antal Kraftlinier, der gaar gennem et Flade-
element, er lig Produktet af Fladeelementets Areal og Normal-
kraften. Betragtes nu en hvilken som helst Flade, saa er altsaa
Summen af Produkterne af Normalkræfterne og Arealelementerne
lig det Antal Kraftlinier, der overskæres af Fladen. Det vil her-
ved være nødvendigt at tage Hensyn til, fra hvilken Side Kraft-
linierne komme; har man regnet dem positive, naar de gaa igennem
Fladen fra den ene Side, maa de regnes negative, naar de komme
fra den anden. Den ovennævnte Sum kaldes det magnetiske
Overfladeintegral ; og vi have da, at dette Overfladeintegral er lig
Antallet TV af Kraftlinier, der skærer Fladen. Vi kunne altsaa sætte
N— FdS cos’a.
Anvendes nu Gauss’s Sætning paa en lukket Flade, som ligger
helt uden for de Magneter, der frembringe det magnetiske Felt,
Saa er der ingen Magnetisme inden for Fladen; Overfladeintegralet
er altsaa Nul, og det hele Antal Kraftlinier N, der gaar igennem
Jaden, er altsaa ogsaa Nul. Men dette vil sige, at der gaar
l'ge saa mange Kraftlinier igennem Fladen i udadgaaende som i
lndadgaaende Retning.
Denne Sætning gælder ikke uden videre naar den betragtede
ukkede Flade overskærer en Magnet; det vil da kunne tænkes,
at den kommer til at skille Syd- og Nordpolen i en eller flere
Srnaamagneterne fra hinanden; i saaFald vil Mængden afMagne-
tlsme, som Fladen omslutter, ikke være Nul. Tænker man sig
erimod Magneten brækket over, og følger Brudfladen det Snit,
s°m den lukkede Flade frembringer i Magneten, saa vil Sætningen
nde Anvendelse.
JORDMAGNETISMENS VARIATIONER. Det jordmagnetiske
,et er underkastet idelige, regelmæssige og uregelmæssige For-
ndringer Til første høre den sekulære og den daglige Nz.-
nation.
. Den sekulære Variation ytrer sig som en langsom Forandring
e j°rdrnagnetiske Elementers aarlige Middelværdier.
Saaledes var i København Deklinationen i
Aar Deklination Iagttager
1649 i° 30' Øst Bagge Vandel
1672 2 30 Vest Picard og E. Bartholin
1730.5 10 37 Lous, den ældre