FJORTENDE AFSNIT.
Elektromagnetisme.
H
C
A
Nord. Gaar Strømmen gennem
£
C-c
0 _
F
E
G
Fig. 126.
ØRSTEDS FORSØG. Aar 1820 opdagede H. C. Ørsted, at
en elektrisk Strøm, som gaar forbi en Magnetnaal, bringer
denne til at afvige fra den magnetiske Meridian. Gaar Strømmen
fra A til B (Fig. 126) over Magnetnaalen, drejer dennes Nordpol
sig mod Øst og kommer i Hvile
i en vis Stilling, der nærmer sig
desto mere til Øst, jo stærkere
Strømmen er, og jo nærmere den
er ved Naalen. Vendes Strøm-
mens Retning om, saa slaarNaalen
ud mod Vest. Gaar Strømmen
under Naalen, som i Lederen EF,
foregaar Udslaget ogsaa mod Øst,
naar Strømmen gaar fra Syd til
de lodrette Ledere CD og GH,
sker Udslaget til samme Side, naar Strømmen gaar i de Retninger,
som Pilene vise. Vendes Strømretningen om, bliver ogsaa Ud'
slagets Retning forandret til den modsatte.
Ørsteds Opdagelse var ikke alene mærkelig derved, at den
viser, at Magnetismen og Elektriciteten virke paa hinanden, højst
paafaldende er den Retning, i hvilken Kraften virker; man havde
tidligere kun kendt tiltrækkende og frastødende Kræfter, som virke
i Forbindelsesliniens Retning; her fremtræde Kræfter, der synes
at virke vinkelret paa Forbindelseslinien. Derfor har det nogen
Vanskelighed at angive Retningen af Kraften. Ørsted tænkte sig,
at man holdt et Ur saaledes, at Strømmen gik vinkelret ind imod
Urskiven; tænker man sig nu, at Nordpolen befinder sig i et
Punkt af en af Viserne, saa vil Polen bevæge sig til samme Side
som Viseren. Sydpolen gaar til den modsatte Side. Ampère har