Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ØRSTEDS FORSØG. 363 det gjorde og om en Strømmen arigivet en anden Regel; han tænker sig, at en menneskelig Figur l'gger i Strømmen, saaledes at Strømmen træder ind ved Fødderne °? ud ved Hovedet. Vendes Figuren nu saaledes, at den ser en imod Nordpolen, saa vil denne Pol under Strømmens Paavirk- ning bevæge sig til Figurens venstre Side. Endnu simplere er __ et med C HoJ^en at tænke sig, at man holder den højre Haand * Strømmens Retning og vender Indersiden af Haanden mod Tordpolen ; Nordpolen slaar da ud til den Side, til hvilken Tommel- fingeren findes. Ørsted viste tillige, at denne Virkning ikke afhang af Lederens eskaffenhed; med samme Strøm fik man samme Udslag, af hvilket tof end Lederen var dannet. Han prøvede ogsaa, om orskel, om Magnetnaalen var i Luft eller i Vand, lade af Metal eller andet fast Stof, anbragt mellem °? Magneten, havde nogen Indflydelse paa Kraftens Størrelse; er var intet saadant at paavise. Naar her er talt om Strømme og deres Retning, er det at °rstaa saaledes. Har man et galvanisk Batteri, saa kalde vi den 0 A, hvor der er positiv Spænding, Batteriets positive Pol; den anden Pol B er da den negative Pol. Forbindes begge Polerne Ved en Metaltraad, udjævnes Spændingsforskellen delvis, idet der §aar positiv Elektricitet fra A til B, negativ Elektricitet fra B til A. 'cilertid udvikler Batteriet stadig ny Elektricitet, saaledes at ^Pændingsforskellen næsten øjeblikkelig faar en konstant Værdi. simpleste er nu at antage, at der gaar lige store Elektricitets- længder i samme Tid gennem ethvert af Traadens Tværsnit; gaar altsaa Elektricitetsmængden + q gennem Tværsnittet i den eile Retning, saa gaar Elektricitetsmængden — q gennem det i 611 modsatte Retning. Denne Maade at udtrykke Strømstyrken Paa> har været anvendt af W. Weber og andre. Nu til Dags er mere almindeligt at angive, hvor megen positiv Elektricitet a r gennemstrømme Lederen, hvis den negative tænktes være i Hvile. Det er let at se, hvor stor denne Mængde ?Jaatte være. Under den af Weber gjorte Antagelse, gik der en ængde positiv Elektricitet lig q bort fra Polen A, som samtidig ^°dtog den negative Elektricitetsmængde —q, der ophæver en en ?de + Det samme Resultat vilde nu være opnaaet, hvis tiis Jæktricitetsmængde + 2q var gaaet fra A til B uden nogen h ' arende Bevægelse af negativ Elektricitet. I Overensstemmelse errned forstaa vi ved Strømstyrke den Mængde af positiv Elek-