EN MAGNETS VIRKNING PAA EN STRØM.
<00
sætte vi denne Størrelse lig F, have vi altsaa den søgte Kraft ud-
trykt ved
k — ^Fids sin q.
Den søgte Kraft er altsaa af den magnetiske Kraft Gange
Strømstyrken Gange ds sin q, som er Lederens Komposant, vin-
kelret paa den magnetiske Krafts Retning. Den søgte Kraft staar
vinkelret baade paa Lederen og paa den magnetiske Kraft F ; den
gaar til Lillefingerens Side, naar højre Haand holdes i Strømret-
ningen, og Indersiden vendes imod Magnetkraftens Retning, hen
'mod A. I Figuren gaar Kraften indad.
Herefter bliver den Kraft, som virker paa en Strømleder,
bekendt, naar den magnetiske Krafts Størrelse og Retning er
bekendt. Da Kraften forholder sig som sin. til Vinklen mellem
Strømmens og Magnetkraftens Retninger, vil en Strøm, der følger
en Kraftlinie, ikke være paavirket af nogen Kraft. Til at paavise
den Kraft, med hvilken en
Magnet virker paa en Strøm,
anvendte Ampere en Ramme
af Kobbertraad AB (Fig.
136), der blev baaren af to
smaa Jærnskaale, fyldte med
Kvægsølv; disse sattes i
Forbindelse med Polerne af
et galvanisk Batteri, som
sendte en Strøm gennem
Rammen AB. Holdes nu
en Magnet SN inden i Ram-
Fig. 136.
ßien, vil Rammen dreje sig, B gaar indad, A udad; AB vil være
’ Ligevægt, naar dens Plan er vinkelret paa Magnetens Akse. Man
kan ogsaa faa et Slags Perpetuum Mobile i Gang paa denne
Maade.
Dertil anvendes følgende Apparat. SN (Fig. 137) er en Staal-
magnet, som er i Forbindelse med et galvanisk Batteris positive Pol.
Ved N er Magneten udhulet, og der er hældt lidt Kvægsølv i
fordybningen. Gennem Kobberbøjlen AB gaar Strømmen ned i
^en cirkulære, med Kvægsølv fyldte Rende CD, og derfra igen
t’1 Batteriets negative Pol. B vil nu bevæge sig udad, A indad.
Strømmen tilstrækkelig stærk, saa vil man faa Bevægelse, selv
Orn Magneten SN tages bort; Jordmagnetismen overtager da dens
Rolle. I dette Tilfælde ville kun de vandrette Strømme EF og