382
EN MAGNETS VIRKNING PAA EN STRØM.
EG være virksomme; kaldes Jordmagnetismens vertikale Intensitet
V, og er ds et Element af EF, saa er det Moment, der virker til
at dreje Bøjlen om Aksen E,
f -
2 V Vids . s = Vil^
naar l—EF—EG. Hos os er K=o.M; sættes Z= IO cm., og
er Strømstyrken i lig 20 Ampère, bliver Momentet 88. Dette
Moment vil kunne bevæge Bøjlen, naar Gnidningsmodstanden i
Kvægsølvet er mindre end 8.8 absolutte Kraftenheder, lidt under
Grams Vægt. Der maa i Virkeligheden ogsaa anvendes meget
stærke Strømme for at frembringe Bevægelse ved Jordmagnetis-
mens Hjælp.
De Kræfter, der virke paa en elektrisk Strøm, kunne, naar
Strømmen er sluttet, udtrykkes paa en simpel Maade, som er
angiven af Faraday. En elektrisk
,\Æ Strøm af Styrke i (Fig. 138) antages
t ’ / //\ at befinde sig i et magnetisk Felt.
Strømretningen antages at være en
ry - - saadan, at den magnetiske Kraft,
\\som Strømmen frembringer, gaar i
\v\/' samme Retning som Feltets magne-
yjj'' tiske Kraft. I saa Fald ville de Kræf-
Fig. 138. ter, der virke paa Strømlederen,
gaa i de ved Pilene a og b angivne
Retninger. Overladt til sig selv, vil Strømkredsen bevæge sig,
indtil dens Plan omslutter saa mange Kraftlinier som muligt; den
vil da lægge sig om Magneten som en Ækvator. Man kan vise
dette ved at bringe en lang tynd Platintraad, der hænger ned som
en Sløjfe, til at gløde ved en elektrisk Strøm. Nærmer man en
Magnet til den, ser man. at Sløjfen antager en saadan Form, at
saa mange Kraftlinier som muligt gaa igennem den i den ovenfor
angivne Retning. Er Magneten nær nok, vil Platintraaden lægge
sig op ad Magneten saaledes, at den omgiver Magneten i Lige-
vægtsrummet.
Det blev sagt, at Strømmen altid søger at omfatte saa mange
Kraftlinier som muligt; herimod kunde det synes at stride, naar
vi se, at Strømmen netop lægger sig om Ligevægtsrummet.
Sagen er dog simpel nok. Der findes ikke alene Kraftlinier i