Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

EN MAGNETS VIRKNING PAA EN STRØM. 383 Luften, vi kunne antage, at de fortsættes i Magnetens Indre; men V1 maa da tænke os en Huling i Magneten. Tænkes en Magnet brækket over i Ligevægtsrummet og Stykkerne lagte sammen igen 1 en ringe Afstand, saa kan man let overbevise sig om, at der i Mellemrummet findes en stor Mængde Kraftlinier. I Virkeligheden £aa alle Kraftlinier gennem dette Tværsnit; vi have altsaa virkelig °inspændt det største Antal Kraftlinier, naar vi omspænde Lige- vægtsrummet. Hvad her er udviklet, kan altsaa udtrykkes saaledes. En- hver sluttet Strøm vil i et magnetisk Felt bevæge sig saaledes, at den kommer til at omslutte saa mange Kraftlinier som muligt. Arbejde, som de magnetiske Kræfter udføre under en saadan Bevægelse, kan udtrykkes paa en simpel Maade. Vi tænke os, Strømmen er Randkurve for en Flade; lad dS være et Areal- element af denne Flade og F den magnetiske Kraft i dS. Danner nu Vinklen a med Normalen til dS, saa er F cos a den mag- netiske Kraftkomposant i Retning af Normalen til dS. Integralet N— j F cos a- dS, udstrakt til den hele ved Strømmen begrænsede Flade, kaldes det magnetiske Overfladeintegral. For Kortheds Skyld ville vi med Faraday kalde det Antallet af Kraftlinier, som Strømmen omslutter, forandrer Lederen nu sin Form og Stilling saaledes, at den kommer til at omslutte N‘ Kraftlinier, saa vil det af de magne- t’ske Kræfter udførte Arbejde være Herved er at mærke, at en Del af Kraftlinierne, som om- sluttes af Strømmen, hidrører fra Strømmen selv. Selv om der altsaa ingen Kraftlinier findes, før Strømmen kommer, vil en bøjelig Leder søge at indtage en saadan Form, at den omslutter saa mange af sine egne Kraftlinier, som muligt. AMPÈRES ELEKTRODYNAMISKE TEORI. Kort efter at Ørsted havde opdaget, at en elektrisk Strøm virker paa en ^agnet, gjorde Ampere den vigtige Opdagelse, at to elektriske Strømme virke paa hinanden. Dertil benyttede han den i Fig. 136 treinstillede bevægelige Leder. Holdes en Strømleder parallel Lederne A eller B, finder man en Tiltrækning imellem Sømmene, naar de begge gaa opad eller begge gaa nedad.