o
c>
OHMS LOV.
Af ovenstaaende Udtryk for Strømstyrken følger, at der maa
være forskellig Spænding i forskellige Punkter af en Leder, gennem
hvilken der gaar en elektrisk Strøm. At det virkelig forholder
sig saaledes, har R. Kohlrausch vist ved Forsøg. Dertil anvendte
han Luftkondensatoren. Dens ene Plade A aflededes til Jorden
og forbandtes tillige med et Punkt A‘ af en Leder, gennem hvilken
der gik en elektrisk Strøm. Forbandtes den anden Kondensator-
plade B et Øjeblik med et andet Punkt B‘ af samme, og var
Afstanden mellem Pladerne oprindelig meget lille, kunde han,
ved at fjerne dem fra hinanden, paavise, at Kondensatoren var
bleven ladet; gik Strømmen fra A‘ til B‘, saa var B efter Ad-
skillelsen ladet med negativ Elektricitet; gik den derimod fra B‘
til A‘, saa var B positiv elektrisk. Benyttedes en Traad, som over-
alt havde samme Gennemsnit, saa fandt han, at Spændingsfor-
skellen mellem forskellige Punkter af Lederen forholdt sig ligefrem
som deres indbyrdes Afstand, Dette følger ogsaa af Ohms Lov;
ifølge den er nemlig
Størrelsen
iT
il
k S'
som kun afhænger af Lederens Natur og Dimensioner, kaldes
Ledningsmodstanden; man ser, at
p—p‘ = ri\
Spændingsforskellen mellem to Tværsnit af en Cylinder er altsaa
lig Produktet af Modstand og Strømstyrke. En Cylinders Led-
ningsmodstand forholder sig efter Definitionen ligefrem som dens
Længde og omvendt som dens Tværsnit.
Lad nu Lederen være en Cylinder, der bestaar af to for-
skellige Metaller, f. Eks. Zink og Kobber, der støde sammen i en
Flade, som er vinkelret paa Cylinderens Akse. Zinkstangens Længde
og Ledningsevne kaldes l og k\ for Kobberstangens Vedkom-
mende kaldes de samme Størrelser 1‘ og k‘-, det fælles Tværsnit
kaldes S. Er Strømstyrken i, og er Spændingen, ved Zinkstangens
ene Ende pv i Tværsnittet, hvor de to Metaller støde sammen, A’
og endelig ved Kobberstangens anden Ende pv saa er, idet vi se
bort fra Spændingsforskellen i Berøringsfladen mellem Zink og
Kobber,
r»J
c