Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

404 LEDNINGSEVNEN. k Modstand R i Ohm i en Traad, i Meter lang og i mm. i Diameter Lednings- evne X ved o« C. i For- hold til Kvægsølv ved o° C. Modstand ved 1000 C., div. med Modstand ved o° C. Grafit 869 14-7 0.08 0-93 Muraoka Blyant, Fabers .. . . 11 1140 0.001 0.95 Kul til Buelys 300 42 0.029 0-97 Beetz Retortkul 144 88 0.014 0-97 Siemens Har man en Terning af Kobber, hvis Sidelinie er I cm., og er Spændingsforskellen for to modstaaende Sideflader en Volt, saa vil Strømstyrken i Terningen altsaa være lig 64OOOO Am. Ledningsevnen aftager, naar Nysølv og Kvægsølv undtages, med voksende Temperatur omtrent lige hurtigt for alle Metallerne. Dette er først paavist af A. Arndtsen. Legeringernes Lednings- evne varierer mindre, naar Temperaturen vokser; hos enkelte Legeringer finder man endogsaa, at den tiltager, naar Tempera- turen vokser fra o° C. De umetalliske Stoffers Ledningsevne til- tager i Reglen, naar Temperaturen vokser. Vædskernes Ledningsevne er mange Gange mindre end Me- tallernes Ledningsevne. For at give en Forestilling om denne Størrelse, er i efterfølgende Tabel angivet Forholdet mellem Vædskens Lednindsevne ved i8°C. og Kvægsølvets Ledningsevne ved 0° C., efter F. Kohlrausch. Vægtdele af det vandfri Stof i 100 Vægtdele af Opløsning. 5 10 20 30 40 5° HaSOi 19-5 36.6 61.i 69.1 63-6 50-5 • I0'6 HNOs 24.1 43-1 66.5 73-4 68.6 59.0 . io-6 CuSO. 1.8 3-0 . . 1.0—6 ZnSO. 1.8 3-0 4-3 4.1 . 10—6 AgNOs 2.4 4-4 8.1 il.6 14.6 17-3 • I0'6 Det bemærkes, at her alle Tallene for Ledningsevne have Fak- toren io~6. For Svovlsyre findes den største Ledningsevne at være 69.2 • io~6, svarende til en Blanding af 30.4 Vægtdele Syre i 100 Vægtdele Opløsning; for Salpetersyre er den størst, naar Blan- dingen indeholder 29.7 Vægtdele Syre i 100 Vægtdele Opløsning ; dens Værdi er da 73.4 ■ io-6. Ledningsevnerne for Varme og Elektricitet synes at staa i en vis Forbindelse med hinanden; navnlig gælder det for Metallernes Vedkommende; jo bedre et Metal leder Varmen, desto bedre