LEDNINGSEVNEN.
4O5
Leder er det ogsaa for Elektriciteten. Undersøgelser herover ere
anstillede af G. Wiedemann, Franz, Kirchhoff. Hansemann og
navnlig af L. Lorenz. De af den sidstnævnte maalte Varmeled-
ningsevner ved o° og ved 1000 C., som vi betegne med Ko
°g -AT100, ere anførte S. 272 For den elektriske Ledningsevne
ved o° og ioo° C., som vi betegne med ka og fandt han føl-
gende Værdier:
Ki> „ •À100 . *0
Z’O Æ100 7- 10 Æ100 Å’O
Kobber • 457400 338200 1574 1-358
Magnium . 244700 175000 1537 1-398
Aluminium . . . . . . 224600 I73IOO 1529 1.367
Messing, rødt .. . 15750° 133100 1562 1.360
Kadmium . I44IOO I0I800 1527 1-315
Messing, gult ... . 126200 110000 1617 1.428
Jærn . 103700 66280 1605 1-530
Tin ■ 93460 65240 1635 1-334
Bly • 5I4IO 36020 1627 1.304
Nysølv 37660 36320 1858 i-3’4
Antimon . 21990 15220 201 I 1-294
Vismut . 9290 6300 I9OO 1-372
Det synes virkelig herefter, at Forholdet mellem Lednings-
evnen for Varme og for Elektricitet er en konstant Størrelse for
samme Temperatur; dog forholde Nysølv, Antimon og Vismut
sig noget anderledes. Det omtalte Forhold er aabenbart en
Funktion af Temperaturen; da de absolutte Temperaturer 273 og
373, der svare til o° og ioo° C., forholde sig som 1 til 1.366,
Kgger det nær med Lorenz at antage, at
Idet C betegner en konstant Størrelse, og & er den absolutte Tem-
peratur, haves ogsaa, idet 1 + at— tf/273, at
K = Ck&,
naar K og k henholdsvis betegner Ledningsevnen for Varme og
Elektricitet ved den absolutte Temperatur &. Dog gælder denne
Relation i hvert Fald ikke for Jærnet. C er omtrent lig 6 . JO-?.
Senere Undersøgelser over Metallernes Ledningsevne for Varme
°g Elektricitet af F. Kohlrausch, anstillede paa den fysisk-tekniske
Rigsanstalt (1900), føre i det væsentlige til samme Resultat.
Dewar og Fleming (1893) hav^ maalt Metallernes elektriske