4i 8
MAGNETISKE KREDSLØB.
Man ser. at Overskæringerne gøre desto mindre Skade, j°
større den magnetiserende Kraft er. Presses de enkelte Stykker
haardt imod hinanden, bliver Induktionen meget lidt mindre, end
den vilde have været, naar Stangen var hel.
MAGNETISKE KREDSLØB. Naar en Jærnmasse er paa'
virket af magnetiske Kræfter, opstaar der Magnetisme i den.
Denne Magnetisme virker nu i Forening med den oprindelig givne
tilbage paa Jærnet og modificerer den magnetiske Fordeling 1
Jærnet.
Lad saaledes SN være en Magnet, AB en Jærnmasse. Naar
der er magnetisk Ligevægt i Jærnet, vil der i et Punkt som £
vil den ene CD hidrøre fra
virke to magnetiske Kræfter; af dem
Magnetismen i -SA,
medens den anden CE
hidrører fra den fr>e
Magnetisme i AB selv.
Resultanten CG ~ E
er da den magnetiske
Kraft, som virker i
Punktet C. Den vil
magnetisere Jærnet 1
Retningen CG\ Magnetiseringens Intensitet bliver I—xF.
Tænker
man sig, at der i Jærnmassen fremkom en Spalte gennem C og
vinkelret paa F, saa vilde der paa Brudfladerne findes en Mængde
Magnetisme 1 paa Fladeenheden. Naar saavel de ydre magnetiske
Kræfter som Jærnmassens Form, Størrelse og Magnetiseringskon-
stant X ere givne, vil man, i hvert Fald i flere Tilfælde, kunne
beregne den magnetiske Tilstand i Jærnmassen. Man kan bevise,
at der ingen fri Magnetisme vil findes i Jærnmassens Indre, naar
z er konstant. Danner Jærnmassen en Skal, der omslutter et tomt
Rum, viser Beregningen, at Kraften i det indre Rum bliver mange
Gange mindre end Kraften uden for Jærnmassen. Det er omtalt 1
det foregaaencle, at man beretter dette Forhold til at beskyd6
Galvanometernaalen mod ydre magnetiske Kræfters Indvirkning-
Simplere Forhold fremkomme, naar vi betragte Magnetise-
ringen af en ringförmig Jærnmasse, der magnetiseres ved Hjæ^P
af en elektrisk Strøm. Lad AB være en saadan Ring, hvorom
der er lagt en Traadrulle; vi antage, at Antallet af Vindinger 1
Rullen er n, og Strømstyrken er i Ampère. Lad abea være