MAGNETISKE KREDSLØB.
4I9
en vilkaarlig, lukket Kurve, som omsluttes af Traadvindingerne.
Vi tænke os, at en Enhedspol gaar rundt i denne Kurve fra a
gennem b og c tilbage til a. Gaar Strømmen 1 den ved Pilen
antydede Retning, saa vil det hele, af de fra Strømmen udgaa-
ende magnetiske Kræfter, udførte Arbejde, ifølge Maxwells
nin§ (S. 378) være Det er her ligegyldigt, om Banen
ligger i Jærnet, i Luften, eller i begge
Medier. Tænke vi os, at Polen overalt
gaar i Jærnets Magnetiserings Retning,
kaldes den magnetiske Kraft i et vil-
kaarligt Punkt F, og er ds et Længde-
element af Kurven abea, haves altsaa, at
•^45172?
hvor Integrationen udstrækkes over hele
Kurven abea.
Havde Ringen været ensformigt
_2naviklet med Ledningstraaden i sin hele
Sæt-
abca
-ÇJJ-
Fig. 158.
Længde, vilde der kun
findes magnetiske Kræfter i dens Indre; er det derimod som i
Hg. 158 kun et kortere Stykke, som er omviklet, saa vil der
fremkomme Poler paa den, som i Figuren ere antydede ved n og
Der vil da ikke alene findes Kraftlinier i Jærnet; nogle ville
°gsaa gaa gennem Luften; navnlig vil der gaa Kraftlinier fra n
til -s'. Jo større Magnetiseringskonstanten z er, desto svagere ville
bolerne n og j være, og desto færre Linier vil der gaa ud i
Luften. For de bedste Sorter Jærn kan man nu se bort fra de
Linier, der gaa ud i Luften; erindres nu, at der gaar lige saa
mange Kraftlinier ud af en lukket Flade, som der gaar ind i den,
fiiaa der da gaa lige mange Kraftlinier gennem ethvert Tværsnit
af Ringen. Er nu N Antallet af Kraftlinier, der gaar gennem et
saadant Tværsnit, og er S Tværsnittets Areal, saa er N/S Antallet
af Kraftlinier, der gaar gennem en Arealenhed vinkelret paa Kraft-
retningen ; denne Størrelse have vi kaldt den magnetiske Induk-
tion; den er i det foregaaende betegnet med B. Vi have altsaa
TV „
— = B = pF.
Indsættes dette i den foregaaende Ligning, faas, at
to 4^ = ^SdS>
to