INDUKTION VED JORDMAGNETISMEN. 435
Vil man have ensrettede Strømme, anbringes paa Aksen J (Fig. 165),
som bærer Rullen, en Ebonitring BB, til hvilken der igen be-
læstes to Halvringe af Metal, CC og DD. Disse sidste forb.ndes
hver med sin af Traadenderne. Io Staalfjedre, E og / , presse,
imod dem, og det hele indrettes saaledes, at Halvrmgene slippe
den ene Fjeder og berøre den anden i det Øjeblik, da Rullen
Fig. 166. Fi§-167-
staar vinkelret paa den magnetiske Meridian. En saadan Indret-
ning kaldes en Kommutator.
Ledes Strømmen nu gennem et Galvanometer, vil man faa et
Udslag, svarende til Strømmens Middelværdi, som bliver
&T
i \ 2 SH<a
1 'f' \ idt = -o •
v V 51 I °r
Fig. 166 og 167 vise, hvorledes Strømstyrken varierer med
Tiden, eftersom Strømmen .opsamles paa den første eller paa den
anden af de her beskrevne Maader.
MAALING AF MAGNETISKE KRÆFTER. Vi have nu
set, hvorledes man, naar Kraftlinierne og deres Variationer ere
givne, kan finde de inducerede Strømmes Styrke. Det er aaben-
bart ogsaa muligt at gaa den modsatte Vej, nemlig at bestemme
den magnetiske Kraft ved Hjælp af de inducerede Strømme. Vi
fandt f. Eks., at der i en vandret Traadrulle, som rettedes op,
saaledes at den kom til at staa i den magnetiske Meridian, frem-
kom en Induktionsstrøm ; den hele Elektricitetsmængde q, som
gennemløb Rullen, fandtes at være
-
~~ io8r’
her er V Jordmagnetismens lodrette Komposant, S Vindingsarealet
°g r Modstanden i Ledningen. Men herved kan man ogsaa be-
stemme Kraften V\ man faar jo nemlig
_ ioV'7
P S ’
28*
I