436
MAALING AF MAGNETISKE KRÆFTER.
Maales altsaa q i Coulomb, r i Ohm, og bestemmes S ved Ud-
maaling af Rullen, saa er hermed V bestemt. Vi kunne nu ogsaa
tænke os, at Rullen oprindelig var stillet i den magnetiske Meri-
dian og derpaa drejet 900 omkring en lodret Akse; man faar der-
ved Rullen gennemløben af en Elektricitetsmængde q‘, og har da
til Bestemmelse af Jordmagnetismens vandrette Komposant H, at
108/?'
Idet nu Jordmagnetismens Komposanter ere fundne, saa er Inkli-
nationen a bestemt samtidig; man har nemlig
crç
R
II
II
kommer det blot an paa at finde a, behøver man kun at kende
Forholdet q/q', som er lig med Forholdet mellem Udslagene paa
det anvendte Galvanometer.
Paa samme Maade, som man her har maalt Jordmagnetismens
Intensitet, kan den magnetiske Kraft bestemmes under andre For-
hold. Vil man saaledes maale Kraften
imellem en Elektromagnets Poler, bøjes en
overspunden Kobbertraad paa den i Fig-
168 viste Maade; det af Sløjfen BCD be-
grænsede Areal S udmaales saa nøjagtigt som
muligt; Sløjfen anbringes nu imellem Mag-
netpolerne, saaledes at dens Plan staar vin-
kelret paa Kraftlinierne, medens Enderne A og B forbindes med
et Galvanometer. Fjernes nu Sløjfen pludselig saa langt bort, 'A
Magnetens Indflydelse paa den bliver umærkelig, vil man paa
Galvanometret faa et Udslag «, hidrørende fra, at en Elektricitets
mængde q har gennemløbet Ledningen. Man har da, at
lO8r’
hvor N er det Antal af Kraftlinier, som Sløjfen omsluttede, da
den befandt sig mellem Magnetpolerne. Kaldes den magnetisk6
Kraft paa dette Sted F, haves N=SF og