MAALING AF MAGNETISKE KRÆFTER.
437
For at undgaa at maale q i Coulomb, kan man, hvis Jordmagne
tismens vandrette Intensitet H paa Stedet er bekendt, benytte
større Traadrulle med Vindingsareal S'; gaar man nu frem paa
samme Maade, som ovenfor ved Maalingen af H, faas, at
IO* r‘q‘
idet r‘ er Modstanden og q‘ den ved Jordmagnetismen inducerede
Elektricitetsmængde. Heraf følger, at
I Stedet for qlq‘ sættes nu Forholdet mellem Udslagene, som af-
læses paa Galvanometret, og F er saaledes bestemt. Paa denne
Maade har Quincke maalt den magnetiske Kraft imellem Polerne
af en stor Elektromagnet. Disse endte i parallelle Planer, hvis
Afstand var 3.5 mm.; den største iagttagne Værdi af den magne-
tiske Kraft imellem dem var næsten 14000 (C. G. S.) Enheder.
Ved lignende Metoder har Rowland, Eiving og andre maalt
det Antal Kraftlinier, som opstaar i Jærnringe, naar de magnetiseres
ved Hjælp af elektriske Strømme. En saadan Ring omvikles først
med overspunden Kobbertraad; lad der være n Vindinger og la
Styrken af den anvendte Strøm være i. Man har da, at Arbejdet,
som Strømmen udfører, naar en Enhedspol gaar rundt indeni
Jærnet, er lig -fatyrtni. Sættes Ringens Længde lig /, iver en
magnetiserende Kraft F i dens Indre bestemt ved
F I =
Den magnetiske Induktion B i Jærnet have vi S. 416 udtrykt ved
hF. idet ft er Permeabiliteten, og det hele Antal Kraftlinier z ,
som gaar gennem et Tværsnit S af Ringen, er altsaa
N = SB = SfiF.
For at maale N vikles et Antal Vindinger n‘ udenom den magne-
tiserende Spiral; disse forbindes med et Galvanometer.
I det Øjeblik, da den magnetiserende Strøm vendes om vil
der induceres en Strøm i de ydre Vindinger; af Galvanometrets
Udslag bestemmes den inducerede Elektricitetsmængde q ! Cou-
lomb. Da den ydre Spiral indeholder n‘ Vindinger, hvoraf hver
omslutter N Kraftlinier, bliver det hele af denne Spiral omslut-