%
•*1
450
SELVINDUKTION.
Idet nu L betegner Summen af alle Induktionskoefficienterne,
haves altsaa, at
T di
e— —10-sZ—.
dt
L kaldes Selvinduktionskoefficienten. Den kan ogsaa defineres
som Summen af Kraftlinierne, der omsluttes af alle Vindingerne,
naar Strømstyrken er io Am.
I il Bestemmelse af Strømstyrken i i Ledningen haves altsaa,
naar Elementets elektromotoriske Kraft er E, og Modstanden er r, at
E + e—E— 10-9 L ~ = ri.
at
Er ?; den Strømstyrke, som findes, naar Tilstanden er bleven sta-
tionær, altsaa rix — E, saa vil man have
i — ((i — e~ki\ k—io9^;
liden regnes her fra det Øjeblik, da Ledningen sluttes. Man ser,
at Strømmen, som det er en Selvfølge, begynder med at være
Nul; den vokser desto langsommere, jo større Selvinduktionskoef-
ficienten L er. Strømstyrkens Tilvækst pr. Sekund er
di „ . r
-= io z^-e
i Begyndelsesøjeblikket, for hvilket i —o, bliver den io9zr/Z; den
er da omvendt proportional med L.
Man ser af Differentialligningen for Selvinduktionen, at
IO7 \Eidt— IO7
3.
tc
+
o
to
II
O,
3
+
8
I
to
Størrelsen paa venstre Side udtrykker den Energimængde, Elementet
har afgivet til Ledningen i Tiden t. Den er, som man af højre
Side ser, ikke alene anvendt til Varmeudvikling; en Del af den,
nemlig lO-^iZz2, findes i en særegen. Form i Ledningen; den er
anvendt til at sætte Elektriciteten i Bevægelse. Denne Størrelse
kalder man Strømmens elektrokinetiske Energi. Det Arbejde, der
medgaar til at sætte Elektriciteten i Bevægelse, forholder sig alt-
saa som Selvinduktionskoefficienten og som Strømstyrkens Kvadrat.