INDUKTION VED VEKSELSTRØM.
Vi have da at løse Ligningen
ZqWW Æ
------ eos»/-Z,J = rA.
Denne Ligning er allerede behandlet S. 454, den giver
E.vrm
= 4- - cos <p cos (t»Z—<p),
SI.«
II
&.
bJJ
Altsaa er ogsaa
7.
; S
; §
-2 - ,---------- cos fwZ'—cp).
Vi kunne dernæst danne os en Forestilling om den mekaniske
Kraft, med hvilken den inducerende Strøm virker paa den indu-
cerede. Den Kraft, hvormed de tiltrække hinanden, maa være
proportional med Produktet vi søge altsaa Middelværdien af
denne Størrelse; den er, naar T — er Svingningstiden, lig
&•
c
§ „
I '
I
ji
Indsættes Værdien for sin q~, faas
2ri\r2 + 4M '
Man ser heraf, at de to Strømledere ville frastøde hin-
anden; Kraften vokser med Svingningstallet; for w = oo bliver den
Eoml2ri\- Den har et Maksimum for —
Denne Frastødning kan blive meget stærk; man paaviser den
ved at sende en Vekselstrøm gennem en Elektromagnet; dens
Poler ville da frastøde en Metalplade, som holdes tæt hen til een
af dem.
AABNINGSGNISTEN. Under Omtalen af Selvinduktionen
er det bemærket, at der i Reglen viser sig en elektrisk Gnist,
naar man afbryder en Ledning, især naar der i Strømkredsen er
indskudt en Iraadrulle. Naar denne Traadrulle indeholder en
Jærnkerne, altsaa naar den danner en Elektromagnet, er Gnisten