Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

AABNINGSGNISTEN. 459 meget kraftig. Den hidrører fra Strømmens elektrokinetiske Energi og vokser med denne. Saaledes benyttes i Reglen til Magnetise- ring af Ørsteds Elektromagnet en Strøm af 6 Am.; Vindingernes Selvinduktionskoefficient fandtes at være 7.6 ■ 109; Strømmens elektrokinetiske Energi er altsaa IO-2| ■ 7.6 ■ 109 • 62 — 1.37 • IO9. Denne betydelige Energi er det, som i Ekstrastrømmen anvendes dels til Opvarmning af Vindingerne, dels til Gnistdannelse. I mange Induktionsapparater, navnlig i Ruhmkorffs Apparat, og i Dynamomaskiner med ensrettede Strømme, maa man hyppigt slutte og afbryde Ledningen; derved dannes Gnister, som dels foranledige et Energitab, dels beskadige de Flader, mellem hvilke de dannes. Det har derfor stor Interesse at undersøge, om det er muligt at undgaa eller i det mindste indskrænke denne Gnist- dannelse. Dette kan i Hovedsagen tænkes bevirket paa to Maader. Vi kunne antage, at C og D (Fig. 176) ere forbundne ved en Leder, som vi ville kalde E. Naar den har en kendelig Mod- stand, vil der kun gaa en forsvindende ringe Strøm igennem den; den vil altsaa ikke have nogen Indflydelse, saa længe Strømstyrken er konstant. Afbrydes derimod Ledningen mellem C og D, vil Strømmen gaa gennem E\ for alligevel at faa Strømmen i Rullen til, praktisk talt, at forsvinde, maa Modstanden R i E gøres mange Gange større end Modstanden r i den øvrige Del af Ledningen. Har Lederen E kun en forsvindende Selvinduktionskoefficient, vil man kunne sætte Strømmen i hele Ledningen i det Øjeblik, der følger umiddelbart efter Afbrydelsen, lig Strømmen i0, der fandtes lige før Afbrydelsen. Spændingsforskellen mellem Enderne af E, altsaa mellem C og D, bliver da Ri0, der er lige saa mange Gange større end Elementets elektromotoriske Kraft na, som R er større end r. Kræves der altsaa ingen fuldstændig Ophæven af Strømmen, vil man kun faa en svag Spændingsforskel mellem C og D i Aabningsøjeblikket. Hovedsagen er derfor, at Led- ningen E vikles saaledes, at dens Selvinduktionskoefficient bliver saa lille som muligt. Bedre er det, naar Forholdene tillade det, at forbinde C og D (Fig. 176) med Belægningerne i en Kondensator, bestaaende af Stanniolplader, som adskilles ved Papir, der har været dyppet i smeltet Parafin; naar nu Ledningen a/brydes mellem C og D, vil Ekstrastrømmen lade Kondensatoren, indtil Spændingsforskellen i den er bleven lig den inducerede elektromotoriske Kraft i 1 raad- rullen B. Derefter vil Kondensatoren udlade sig gennem B og A;