________________________________________
■W __________________________________________________________________
__________________________________________
473
og er dens Arm lig l,
Sekund, lig K- 2aln —
JÆVNSTRØMSMOTORER.
Man kan ogsaa angive Momentet M af den Kraft, der virker
til at dreje Motoren. Kaldes Kraften K,
saa er det Arbejde, der udføres af K i et
vi se altsaa, at
,, , 2 Nmi
M— -1-
1V1 — 10
N)
S
er det søgte Moment. Man ser, at det er
uafhængigt af Omdrej-
ningshastigheden, hvilket jo ogsaa er en Selvfølge, da det er be-
stemt ved Vekselvirkningen mellem Magnetpolerne og Strømmene.
Vi ville imidlertid faa at se, at i i Almindelighed aftager, naar n
vokser; derfor vil i Praksis ogsaa M aftage, naar n vokser.
Det samme Resultat kunne vi ogsaa komme til ad anden
Vej. Vi antage, at Strømmen fra et galvanisk Batteri med elek-
tromotorisk Kraft E ledes ind i en Motor. Den vil da begynde
at gaa rundt; derved fremkaldes der i Motoren en elektromotorisk
Kraft e, som vi have fundet udtrykt ved
e=w~i2Nmn.
Eftersom Motorens Hastighed vokser, vokser ogsaa e\
samlede Modstand R, haves
E___e — E— io~z2Nmn — Ri.
er den
er ogsaa
io7ei = Jo 2Nmni - IOT Ei— IOTRi2.
Led paa højre Side angiver den hele i et Sekund
udviklede elektriske Energi; andet Led angiver
Altsaa
af Bat-
Energi-
Første
teriet ____ __
mængden, som i Ledningen omsættes til Varme; Differensen er
altsaa lig den Energimængde, som medgaar til at holde Motoren
i Gang, og som denne altsaa igen vil afgive. Sætte vi denne
Størrelse lig A, haves
A = io7(ä'—Ri2}-
Den størsteværdi, som A kan antage, er bestemt ved dAldi = o,
som giver E=2Ri\ da e = E—Ri, bliver e=\E. Vi faa altsaa
det størst mulige Arbejdsudbytte af Batteriet, naar det af Motoren
frembragte Arbejde er ækvivalent med den i Ledningen udviklede
Varme. Nyttevirkningen bliver ei/Ei—^.
Frembringes den elektriske Strøm derimod af en Dynamo-