Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■
- ■■ i
I
474 JÆVNSTRØMSMOTORER.
maskine, der drejes et Antal Gange na rundt i Sekundet, have vi
med de sædvanlige Betegnelser
i o-8 ■ 2Njn^t — i o-8 • 2Nmn =. Ri.
Har Motoren intet Arbejde at udføre, vil n vokse, indtil Strøm-
styrken i bliver Nul; Nyttevirkningen er da i, men Arbejdet er
Nul. Ere begge Maskiner ganske ens byggede, bliver =
da der er samme Strøm i dem begge, er ogsaa 7VO = 7V; Nytte-
virkningen er da nlna. Det maa ved den virkelige Beregning a*
det overførte Arbejde erindres, at N er en Funktion af Strøm-
styrken i.
Om ogsaa Strømretningen i Motoren forandres til den mod-
satte, bliver dog Omdrejningsretningen den samme, eftersom alle
Magnetpoler samtidig forandres til de modsatte. Lader man der-
imod Strømretningen i Feltmagneterne uforandret, medens den
skifter om i Ankeret, gaar Motoren den modsatte Vej.
Elektromotorer anvendes ofte for at transportere Arbejde fra
et Sted til et andet; for større Afstande ville dog de nødvendige
kostbare Ledninger snart sætte en Grænse for Anvendelsen. Der-
imod have de fundet udbredt Anvendelse ved Sporveje og Jærn'
baner. Tænke vi os en Sporvogn forsynet med en Motor, der
modtager en elektrisk Strøm fra en faststaaende Dynamomaskine,
saa vil Momentet M, der driver Vognen frem, være desto større,
jo større i er, altsaa størst, naar Vognen staar stille, thi da er n
i ovenstaaende Formel lig Nul. Kommer Vognen i Fart, saa af-
tager med det samme i, M altsaa ogsaa; naar Farten har naaet
en vis Grænse, vil Strømmen blive Nul; overstiges den, blivet
Strømstyrken negativ, Maskinen bremser altsaa af sig selv. Disse
Omstændigheder bevirke, at Kraften inden for visse Grænser rega-
lerer sig selv, og gøre den derfor særlig anvendelig til Bevægkraft
for Vogne.
VEKSELSTRØMSMASKINER. Navnlig ved Belysningsanlæg
benyttes ofte Vekselstrømsmaskiner; de ere i Reglen noget
simplere at bygge end de sædvanlige Dynamomaskiner, navnlig
undgaar man Gnistdannelsen ved Kostene. Der er dog ogsaa be
tydelige Ulemper ved dem. Det er farligt at berøre Lederen f°'
en Vekselstrøm, da den stærke og variable Spænding kan virke
dræbende; endvidere maa Feltmagneterne magnetiseres ved en
ensrettet Strøm, som vel kan tages fra Maskinen selv, idet man