484
DEN SYNGÈNDE BUELAMPE.
Først skrives den ene Tale med den i Fig. 200 viste Topois:
magnet, hvis 2 Traadruller ere saaledes indbyrdes forbundne, at
de skrivende Poler ere uens bsnævnte. Naar 1 raadrullerne derpaa
forbindes saaledes, at Polerne blive ens benævnte, vil Talen ikke
kunne høres; man kan nu skrive den anden Tale ned, og gøres
Polerne derefter atter uens benævnte, vil den første Tale kunne
høres, den sidste derimod ikke.
De reproducerede Talestrømme kunne selvfølgelig anvendes
til at skrive Kopier af den Lydskrift, som de repræsentere. Hvis
Nyttevirkningen er god og man har mange Kopier, vil der ved
Addering af Strømmene fra disse kunne faas Talestrømme, der ere
stærkere end de oprindelige Telefonstrømme.
DEN SYNGENDE BUELAMPE. H. Th. Simon gjorde i 1898
følgende Iagttagelse. En Buelampe brændte ved Strømmen fra et
Akkumulatorbatteri. Parallel med Ledningen til Lampen gik en
anden Ledning, Nabolederen, hvori Strømmen sluttedes og af-
brødes af og til. Han lagde da Mærke til, at Variation i den
sidstnævnte Strøms Styrke bragte Buelampen til at udsende en
Strøm fremkaldte nemlig Varia-
tioner i Lampens Strøm, der-
med følger Udvidelser og Sam-
mentrækninger af Lysbuen, som
overføres paa den omgivende
Luft som Lydsvingninger. Disses
Størrelse maa afhænge af Va-
riationerne af den af Lysbuen
udviklede Varmemængde, der
er proportional med
d ■ ri2 — 2ridi.
Man ser heraf, at Virkningen
maa blive desto større, jo større
ri, Produktet af Modstand og
Lyd. Variationer i Nabolederens
Fig. 201.
Strømstyrke i Buen selv, er, hvilket Produkt vokser med 1.
Simon har nu vist, at man kan faa en Buelampe til at fun-
gere som Modtager for en Telefonstrøm. Dertil anvendes den i
Fig. 201 viste Opstilling. A er Buelampen, ABECFA dens Kreds-
løb, E Akkumulatorbatteriet, som leverer Strømmen. 7 er en
Telefon eller bedre en Mikrofon med tilhørende Batteri, FF en