490
DEN OSCILLERENDE UDLADNINGS TEORI.
Fig. 206.
DEN OSCILLERENDE UDLADNINGS TEORI. Den første
teoretiske Paavisning af, at der kan fremkomme elektriske Sving-
ninger ved Udladningen af en Leidnerflaske, skyldes Helmholtz;
nøjere ere disse Forhold undersøgte
af Lord Kelvin, Kirchhoff og L. Lorenz.
Vi tænke os, at AB (Fig. 206) er en
Kondensator, hvis Kapacitet, udtrykt
i Farad, er c; dens Belægninger ere
forbundne ved en Leder, der er viklet
op i en Spiral med Selvinduktionskoefficient L. Er Spændings-
forskellen mellem B og A i et givet Øjeblik lig V Volt og gaar
Strømmen i den ved Pilen angivne Retning, have vi da med de
sædvanlige Betegnelser
rz t di
n — — V— 10-9 L
at
Er Kondensatorens Ladning til samme Tid lig q Coulomb, haves
q — c V og idt — dq.
Sættes l—\0~9L, faas heraf, at
AV rdV i
dd + l dt + le -°'
Denne Ligning integreres ved at sætte
V = Ae tiz cos
4Z2’
Der vil altsaa opstaa elektriske Svingninger, naar r er lille. Over-
gangen fra Svingninger til uperiodisk Udladning indtræder, naar
’'=2Vz
hvilket stemmer godt med Feddersens Forsøg. Endvidere ses, at
Udsvinget
Ae tit
aftager desto hurtigere, jo større Modstanden og jo mindre Selv-
induktionen er.
Er Modstanden meget lille, bliver Svingningstiden Z bestemt ved