Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

HERTZ S FORSØG. 492 frem og tilbage, deres Diameter er 30 cm. De smaa Kugler b og C vare forbundne med Polerne af en Ruhmkorffs Maskine; sattes den i Virksomhed, slog der Gnister over mellem B og C. Fig. 207. En nærmere Undersøgelse viste nu, at disse Gnister fremkom ved, at Kuglerne E og F først ladedes, den ene med positiv, den anden med negativ Elek- tricitet; de udlade sig imellem B og C, og vi faa nu de foran beskrevne elek- triske Svingninger imellem E og F. Svingningerne blive kräftigst, naar Af- standen mellem B og C er omtrent 1 cm. Svingningstiden T kan nu beregnes; den vil rette sig efter Kuglernes Afstand, er T— 0.0000000126, der udføres altsaa omtrent den 150 cm., bliver 80 Millioner Svingninger i Sekundet. Vi skulle nu se, hvorledes Hertz bar sig ad for at paavise Svingningerne; et roterende Spejl vil ikke kunne anvendes her, da Svingningerne ere altfor hurtige, derimod gav følgende Frem- gangsmaade det søgte Resultat. En tyk Kobbertraad HIK bøjes i Form af en Rektangel; Traaden ender i Kuglerne H og K, hvis Afstand kan gøres større eller mindre. Holdes Regtanglet i den i Figuren antydede Stilling, ser man Gnister slaa over mellem Kuglerne H og K, naar elektriske 'Svingninger finde Sted imel- lem E og F. Dette er en Følge af, at de Strømme, der gaa imellem E og F, inducere en elektromotorisk Kraft i Rektanglet HIK. Gnisterne imellem H og K kunne blive indtil 3 mm. lange. Afstanden mellem Kuglerne E og F har en meget kendelig Ind- flydelse paa Gnistlængden i Bilederen HIK. Har man fundet den gunstigste Afstand mellem E og F, vil Gnistlængden HK aftage, naar de store Kugler flyttes, ligegyldigt om deres Afstand forøges eller formindskes. Vi have heri aabenbart et Forhold, der er analogt med Resonansen i Lydlæren. Vi faa den største Gnist- længde imellem H og K, naar Svingningstiden for Elektriciteten i Bilederen er lig Svingningstiden i Hovedlederen EF. Er den elektriske Resonans tilvejebragt, maa Gnisterne blive kortere, saa snart Bilederens Svingningstid forandres. Hænger man saaledes ved H eller I en Strimmel Stanniol, bliver Bilederens Kapacitet større, Svingningstiden altsaa ogsaa større, Resonansen ophører og Gnisterne forsvinde.