Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

A ■ - 494 hertz’s forsøg. Udgangspunktet, medens nye Systemer dannes. Be- viser. at Kraftens Forplantningshastighed i store Af- lig Lysets Hastighed; nærmere ved AB er den endnu linierne se ud i det Øjeblik, i hvilket Strømmen har naaet sin største Styrke, medens Kuglernes Ladning er forsvunden; alle Kraftlinier ere da lukkede Kurver. Disse Kurver fjerne sig nu mer og mer, samtidig dermed bliver A negativ, B positiv; der dannes nu nye Kraftlinier, som udgaa fra Kuglerne (Fig. 212). Idet Svingningerne fortsættes, fjerne de lukkede Kraftlinier sig stadig fra regningen stande er større. Man kan altsaa sige, at en elektrisk Svingning sender elek- triske Kræfter ud i det omgivende Rum, som udbrede sig med Lysets Hastighed. Da de elektriske Kræfter antages at fremkalde Bevægelser af Elektriciteten i Isolatorer, har man ogsaa, at elek- triske Svingninger i en Leder fremkalde lignende Svingninger i de omgivende Isolatorer. Vi komme herved til en ny Art Sving- ningsbevægelse, der i mange Henseender er analog med Lyd- svingningerne. Endnu større er dog Ligheden med Lysbevægel- sen, da begge have samme Forplantningshastighed. At der virkelig udgaa saadanne Svingninger fra det af Hertz anvendte Apparat, viste han ved at lade dem kastes tilbage fra en meget stor Metalplade. Der fremkom da, ligesom ved Lyd- bølgernes Tilbagekastning fra en Væg, staaende elektriske Sving- ninger, der kunde paavises ved en Bileder, der var i Resonans med Hovedlederen. Endnu tydeligere viste Hertz, at elektriske Svingninger for- plante sig i Rummet ligesom andre Bølgebevægelser, paa følgende Maade. Han dannede et Slags parabolsk Hulspejl ved at bøje en rektangulær Zinkplade efter en Parabel. Hovedlederen anbragtes nu paa Pladens konkave Side i en Afstand fra Pladens Midterlinie, der var lig Parablens Brændvidde. Zinkpladen virker da paa de elektriske Svingninger ligesom et Hulspejl virker paa det fra Brændpunktet udgaaende Lys. Under disse Omstændigheder ud- brede Svingningerne sig ikke til alle Sider; derfor forstærkes Virk- ningen af dem saaledes, at de kunne paavises i større Afstande enten ved en resonerende Bileder eller ved at opfange dem ved et lignende »Hulspejl«, i hvis Brændpunkt anbringes en Bileder af lignende Form som Hovedlederen. Fra Enderne af den føres to Ledninger igennem Metalpladen; de ende i Spidser, imellem hvilke Gnister kunne slaa over.