Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOHEREREN.
495
Stilles Hulspejlene saaledes, at deres Akser staa i hinandens
Forlængelse, kan man paavise Svingninger i Afstande af 20 Meter
eller endnu mere. Man kan stille Hulspejlene i to Værelser med
en Dør imellem; enten Døren er.aaben eller lukket, er ligegyldigt.
Svingningerne gaa gennem Træ, Glas og andre isolerende Plader
uden at svækkes synderligt; derimod standses de af Ledere, om de
end ere nok saa tynde. De tilbagekastes næsten fuldstændigt, naar
de falde paa en Metalplade; ligesom ved Lyset, ere ogsaa her
Indfalds- og Udfaldsvinkel lige store. Hertz lod støbe et Prisma
af Asfalt, hvorved han fandt, at Forplantningsretningen forandres
paa samme Maade som Lysstraalernes Retning forandres ved Bryd-
ning. Efter alt dette ser man, at vi ikke alene kunne tale om
elektriske Svingninger, men ogsaa om Straaler af elektrisk Kraft;
deres Forplantningsretning er vinkelret paa Svingningernes Retning.
KOHEREREN. Til Paavisning af elektriske Svingninger an-
vendte Hertz de smaa Gnister, som opstaa, naar en Leder bøjes
saaledes, at dens to Ender næsten røre ved hinanden. De lade
sig imidlertid paavise paa mange andre Maader. Vi skulle ikke
opholde os derved, men kun omtale een af dem, som har faaet
stor praktisk Betydning. Forbindes to Kobbertraade med et gal-
vanisk Elements Poler, og lader man deres Ender berøre hinanden,
vil et indskudt Galvanometer vise, at Strømmen optræder, saa
snart Enderne berøre hinanden. Dette er dog kun Tilfældet, naar
Endefladerne ere blanke. Navnlig med Bly og andre Metaller,
som let iltes, kan der vise sig en betydelig Modstand ved Berø-
ring af gode Ledere, man siger da, at der findes en Overgangs-
modstand. Denne Modstand kan blive meget stor, naar man ind-
retter sig saaledes, at der er en saadan Overgangsmodstand paa
mange Punkter i Ledningen. Man kan vise dette ved at fy Ide et
U-bøjet Rør med smaa, blaat anløbne Jærnsøm og stikke Led-
ningstraadene fra et Leclanché-Element ned i Rørene. I Reglen
vil Strømmen da være ganske forsvindende, Modstanden altsaa
overordentlig stor, Tusinder eller Millioner Ohm.
Ved at undersøge disse Forhold nøjere, opdagede Branly 1
Aare“89i, at Modstanden 1 et saadant Rør formindskes over-
ordentlig, naar der sker en elektrisk Udladning i Nærheden. Giver
man Røret et Stød, forsvinder denne Ledningsevne igen, men en
ny Gnist fremkalder den paa ny, og saaledes kan man blive ved