Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

4° REVERSIBLE OG IRREVERSIBLE PROCESSER. Men heraf følger, at vi ifølge Carnot-Clausius’s Princip maahave io7(K— V1} 9 — &' "Tö = —0~ • Sættes , faas altsaa af (a) og (b) IO’Æ ^v-^. d& 96330 (c) Heraf faas en vigtig Oplysning om de galvaniske Elementer. Er et Elements elektromotoriske Kraft konstant, altsaa dVld& = o, saa er højre Side i [c] lig Nul; det vil sige, at den hele ved den kemiske Proces udviklede Varme medgaar til at vedligeholde Strømmen. Dette er tilnærmelsesvis Tilfældet i Daniells Element. Men i de fleste Elementer afhænger den elektromotoriske Kraft af Varmegraden; stiger den elektromotoriske Kraft med Varme- graden, saa forbruger Strømmen mere Energi, end den kemiske Proces kan yde, et saadant Element vil da afkøle sig selv. Er det modsatte Tilfældet, vil Elementet af sig selv opvarmes. J REVERSIBLE OG IRREVERSIBLE PROCESSER. Vi tænke os en Luftmasse, der er indesluttet i en Cylinder, som er lukket i den ene Ende; i den anden Ende er et Stempel, der kan be- væge sig uden Gnidningsmodstand. Paa Stemplet udøves et Tryk, der er lig Luftartens eget I ryk. Cylindrens Vægge have en uendelig stor Ledningsevne for Varme og befinder sig i et uendelig ud- strakt Stof med uendelig stor Ledningsevne. Forøges Trykket ganske langsomt, vil Luftens Rumfang formindskes, dens Tryk forøges, men dens Varmegrad bliver uforandret. Formindskes Trykket paa samme Maade, vil man igen komme tilbage til den oprindelige Tilstand. Man siger derfor, at den her beskrevne Proces er reversibel. Der kan tænkes mange saadanne, og de Processer, der ere beskrevne i nærværende Afsnit, have alle været af denne Slags. De udmærke sig ved at kunne foregaa lige godt i mod- satte Retninger, og deraf have de faaet deres Navn. En irreversibel Proces have vi f. Eks. i Varmens Ledning; den sker altid i en bestemt Retning og kan ikke vendes om. Reversible Processer kunne tænkes, men de kunne ikke reali- seres; dette hindres navnlig af Värmeledningen og af Gnidningsmod- standen. De reversible Processer kunne dog benyttes til at udlede Egenskaber ved Legemerne, og derpaa have vi haft Eksempler.