ENTROPISÆTNINGEN.
41
Den anden Sætning i Värmeteorien gælder kun for reversible
Processer; naar vi saaledes have fundet Nyttevirkningen af en
Dampmaskine lig hvor & er Kedelens, Kondensa-
torens absolutte Temperatur, er dette en Maksimumsværdi, som
aldrig naas i Virkeligheden, men som man nærmer sig desto mere
til, jo mindre Rolle Gnidningen og Värmeledningen komme til at
spille. Derfor vil man f. Eks. nærme sig desto mere til den teore-
tiske Nyttevirkning, jo større Maskinen gøres.ft
ENTROPISÆTNINGEN. I det foregaaende er Forestillingen
om en Maskine, der udfører en Carnots Kredsproces, lagt til Grund.
Denne Fremgangsmaade udmærker sig ved sin Anskuelighed, idet
alt kan føres tilbage til Processer analoge med dem, Vandet ud-
fører i en Dampmaskine. Vi skulle nu vise, at de samme Resul-
tater ogsaa kunne naas ad en anden Vej.
Vi tænke os, at et Legeme er i den ved Punkt M (Fig. 13)
bestemte Tilstand og undergaar Forandringer il ryk, Rumfang og
Temperatur, som svare til Kurven
MAA‘NCC‘M. Til Punktet A an-
tages at svare en Temperatur &; under
Overgangen fra Tilstanden A til I il-
standen^' optager Legemet en Varme-
mængde dQ-, dets Entropi forøges
altsaa med dQJUnder Overgangen
fra C til C afgiver det derimod Varme-
mængden dQ' ved Temperaturen
og mister altsaa Entropien dQI&‘-
Nu kunne vi antage, at AD C' og
A‘BC ere isentrope Kurver, medens
AB og DC ere de til Temperaturerne & og &' svarende isoterme
Kurver. I Stedet for at lade Legemet gaa umiddelbart over ra
Tilstanden A til Tilstanden A‘, kunde man først lade det u vi e
sig isotermt fra A til B og derefter sammentrykke det isen p
fra B til A‘. Da Legemet under Overgangen fra B til A hvet en
modtager eller afgiver Varme, vil den Varmemængde dq det har
modtaget under Overgangen fra A til B, være bestemt derved, at
man ifølge den første Hovedsætning har for et Legeme, der ua
fører den ved AA'BA bestemte Kredsproces,
II