Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ELEKTRISKE LYSBUE.
udsendes af et Spermacetlys, der forbrænder 7.77 Gr. i Timen og
hvis Flammehøjde er 53 mm. I Tyskland gaar man ud fra et
Paraffinlys, hvis Diameter er 20 mm. og hvis Flammehøjde er
50 mm. Fler ville vi benytte den sidstnævnte Enhed. Den oven-
omtalte Lampe har da en Lysstyrke af 14 Normallys; til at frem-
bringe Enhed af Lys udfordres altsaa 100 • |/i4== 3.6 Watt. 1 il
større Lamper bliver Energiforbruget forholdsvis mindre. Saaledes
fabrikerer Siemens Lamper med en Spænding af 100 Volt, der give:
Lysstyrken.........
Strømstyrken i Am..
Watt pr. Normallys. .
10 l6 25
0-39. 0-57 °-ÿ7
3-9 3-56 3-48
50 100 500
1.50 2.50 12.50
3.00 2.50 2.50
Glødelamperne maa fornyes engang imellem;
Lampe -kan brænde i omtrent 1000 Timer.
man regner, at en.
DEN ELEKTRISKE LYSBUE. Humphry Davy har 1821
undersøgt Udladningen af et galvanisk Batteri paa 2000 Elementer.
Naar Poltraadene bragtes i Berøring og derefter fjernedes lidt fra
hinanden, fremkom der imellem dem en saakaldet Lysbue; det er
ikke alene Rummet mellem Polerne, der udsender Lys, ogsaa
Polerne selv blive lysende, og det er i Reglen deres Lysvirkning,
der er den kraftigste. Det intensiveste Lys fik han ved at benytte
Kulstænger til Poler; det er da især den positive Pol, der lyser.
Er Polernes Forbindelseslinie vandret, ville opstigende Luftstrøm-
ninger bevirke, at den lysende Luftmasse danner en Bue; heraf
har Fænomenet faaet sit Navn.
Naar Lysbuen anvendes til Belysning, benyttes altid Kulelek-
troder. Den positive Pol, Anoden, er da langt, 3 til 4 Gange,.
h7sere end den negative Pol, Katoden; dens lemperatur maa der-
for være højere end Katodens 'lemperatur. Dette bevirker, at
Anoden sønderrives, Kuldele føres fra den over til Katoden,
Anoden vil derved tillige blive udhulet, medens Katoden tilspidses.
Desuden foregaar der i Luften en stadig forbrænding af Kul ved
begge Poler; denne er omtrent dobbelt saa stor ved den positive
som ved den negative Pol. Forøges Strømstyrken, saa stiger
Anodens Lysstyrke til et Maksimum; yderligere Forøgelse af
Strømstyrke og elektromotorisk Kraft bevirker da, at større Dele
af Anoden blive lysende uden at Temperaturen stiger. Man an-
tager, at dette hidrører fra, at Kullet ved denne Temperatur subli-
merer eller omdannes til Dampe, hvis Iryk er lig Atmosfærens