Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
512
DEN ELEKTRISKE LYSBUE.
Il
>3
+
Tryk. Violle har søgt at maale denne Temperatur paa følgende
Maade. I Nærheden af Anodens Endeflade drejede han en Fure
rundt om den og dannede dcrpaa en Lysbue med en Strøm af
400 Am. Naar Anoden nu paa en længere Strækning var bragt
til at have Maksimumstemperaturen, brækkede han en Ende af
den og lod Stykket falde ned i et Kalorimeter. Af Kulstykkets
Vægt og Varmeindhold beregnede han da, at det havde været
35OO0 C. varmt.
De elektriske Forhold i Lysbuen ere undersøgte af Edlund.
Et Batteri af Bunsenske Elementer forbindes med to Kulstifter;
■disse bringes i Berøring og adskilles igen, hvorved Lysbuen
dannes. Det viste sig, at Buen ikke dannes, med mindre den
elektromotoriske Kraft har en vis Størrelse. Med Kulelektroder
give 25 Elementer en god Lysbue, medens 20 Elementer ikke
frembringe nogen saadan. Vel kan der ogsaa med 20 Elementer
fremkomme Lys, men Lyset udgaar da fra Spidserne, som lige
berøre hinanden. Mellem Kobberelektroder kunde der endnu
dannes en Lysbue med 20 Elementer; Sølvelektroder gave under-
tiden Lysbue med 12 Elementer. Man erindres herved om et
analogt Forhold ved Vandets Elektrolyse; til at adskille Vand
udfordres en elektromotorisk Kraft af mindst 1.6 Volt; det er
Polarisationens elektromotoriske Kraft, der maa overvindes. Edlund
antog, at der var en lignende Polarisation, naar den elektriske
Strøm gaar gennem Luft; den maatte efter de meddelte Forsøg
med Kulelektroder være lidt større end den elektromotoriske Kraft
af 20 Bunsen, altsaa lidt under 40 Volt. Desuden maa der i
Lysbuen selv være en Modstand, som for samme Strømstyrke
kan antages at være proportional med Længden l af Lysbuen.
Senere Undersøgelser have vist, at man for stærkere Strømme
kan antage, at Modstanden m i en Længdeenhed af Buen er om-
vendt proportional med Strømstyrken; sættes derfor m = q[i, have vi,
idet R betyder Modstanden udenfor Lysbuen, e den elektromoto-
riske Kraft, p den ovenfor omtalte Polarisation og l Buens Længde:
ii
1
Men vi kunne ogsaa give Ligningen Formen
e — {P -V <3— VR-
Man kan altsaa helt se bort fra Modstanden i Buen, naar man