Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

DEN ELEKTRISKE LYSBUE. SIS antager, at der i Buen virker en elektromotorisk Modkraft, som er lig p + ql. Konstanterne p og q afhænge af Elektrodernes Beskaffenhed; maales Buelængden l i Millimeter, kan man regne, at p omtrent er lig 36 Volt og q lig 2 Volt. Da Buen selv kun lyser svagt, gør man den i Reglen kort, og kan derfor regne, at Buelampens Spænding ligger mellem 40 og 50 Volt. I Praksis betragtes Spændingen som en given. Størrelse; man angiver blot Strømstyrken. Efter W. Kohlrausch har man Strømstyrke i — 3 4 5 6 8 10 20 Lysstyrke Z=28o 390 500 600 850 1100 3000 L — — <)$ 98 IOO 100 106 IIO 150 Man ser, at det er fordelagtigt at anvende stærke Buelys. For svagere Strømme faas omtrent 100 Normallys for hver Ampère; regnes Spændingsforskellen at være 50 Volt, bliver det 2 Normal- lys for hver Voltampére eller Watt; altsaa forbruges der ved Buelyset | Watt for hvert Normallys. Under gunstige Forhold kan man endog faa et Normallys for 0.2 Watt. Da vi ovenfor saa, at der til hvert Normallys i Glødelamperne medgaar 2 til 3 Watt, saa er altsaa Buelyset langt mere økonomisk end Glødelys. Uheldigvis er Buelyset kun anvendeligt, naar der er Brug for en stærk Belysning. Kulelektrodernes Tværsnit retter sig efter Strømstyrken; der gaar mellem 10 og 20 mm.2 paa hver Am. ELEKTRISK LYS I FORTYNDET LUFT. Vi have set, at den elektriske Udladning i Luften kan antage to forskellige Former; den kan enten være en Gnist eller en Lysbue. Gnisten fremkommer, naar Elektricitetskilden har en høj Spænding, men kun giver en ringe Elektricitetsmængde; dette hænger da sammen med, at der er en meget stor Ledningsmodstand; springer Gnisten over mellem to Metalkugler, vil Udladningen bevirke, at Kuglerne næsten faa samme Spænding; der gaar da nogen lid, inden der er strømmet saa megen Elektricitet til dem, at en ny Gnist kan springe over. Til Dannelse af Lysbuen fordres kun en lavere Spænding, men en stor Elektricitetsmængde, altsaa god Ledning. 1 Gnisten have vi da en diskontinuert, men i Buen en kontinuert Udladning. C. Christiansen : Fysik. 33