Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

 SU ELEKTRISK LYS I FORTYNDET LUFT. I det luftfortyndede Rum ere Forholdene mere mangfoldige. Vi have allerede set, at man med samme Spændingsforskel kan faa desto længere Gnister, jo mere Luften er fortyndet. Er Luft- trykket nogle faa Millimeter, iagttages desuden flere mærkelige Forhold, som navnlig ere undersøgte af Hittorf. Han benyttede som Elektricitetskilde enten Ruhmkorffs Induktionsmaskine eller et galvanisk Batteri, det saakaldte Bunsenske Kromsyrebatteri, dannet af Zink og Kulstænger, som staa i en Blanding af Svovl- syre og tvekromsurt Kali, opløst i Vand. Batteriet bestod af 2400 Elementer. Som Luft- beholder benyttedes saakaldte Geisslerske Rør, Glasrør R (Fig. 224), i hvis Ender Platin- Fig. 224. traade A og K vare indsmel- tede; et snævert Rør S for- bandt R med Kvægsølvluftpumpen. Er Trykket i et saadant Rør kun et Par Millimeter, vil man bemærke følgende. Den positive Pol, Anoden, er bedækket af rødligt Lys, som strækker sig hen imod den negative Pol, Katoden, uden dog at berøre denne. Ofte er det røde Lys lagdelt; gaar man fra Anoden til Katoden, veksle lyse og mørke Partier med hverandre. Er Røret langt og snævert, synes det at være fyldt med Perler af Lys. Fra Katoden udgaar derimod et blaaligt Lys, som igen kan deles i 3 Lag. Umiddel- bart op til Katoden ligger et ganske tyndt Lyslag; efter dette følger et Lag, der næsten intet Lys udsender, hvorpaa igen kom- mer et Rum, der synes at være fyldt med en Lystaage. Hvad her er sagt, gælder for de fleste Luftarter; dog er Farveforskellen kun tydelig i Kvælstof eller i Luft- blandinger, der, som den atmosfæ- riske Luft, indeholder Kvælstof. Vi skulle nu nærmere betragte Katodelysets Egenskaber. Naar Strømstyrken kun er ringe, saa vil Katodelyset omgive den yderste Del LM (Fig. 225) af Katoden. Lyset danner da en Slags Hætte ABC\ det er cylindrisk, men af- rundet for Enden af Katoden. Man kan tænke sig, at Katodelyset hidrører fra en særegen Art Straaler, Katodestraalerne, der udgaa fra Katodens Overflade; i nærværende Tilfælde er da LA — LC Katodestraalernes Længde, medens vi kalde LM Katodelysets Ud- Fig. 225.