ELEKTRISK LYS I FORTYNDET LUFT.
SB
strækning. Naar Strømstyrken vokser, saa vokser ogsaa Lysets
Udstrækning, medens Straalernes Længde forbliver uforandret. Vi
slutte saaledes heraf, at det til A‘BC‘ svarende Katodelys hører
til en større Strømstyrke end ABC. Naar LM og L‘M ere store
i Sammenligning med AL, det vil sige: naar Katodelysets Ud-
strækning er stor i Forhold til Straalernes Længde, har man, at
Udstrækningen forholder sig som Strømstyrken. De til LM og
L‘M svarende Strømstyrker forholde sig altsaa som LM til L'M.
For at faa Strømmen til at
gaa gennem fortyndet Luft ud-
fordres en betydelig Spænding;
for at maale den, indsmeltedes
flere Platintraade PQR (Fig. 226)
Fig. 226.
i et Geisslers Rør, og Spændingsforskellen mellem dem og Elek-
troderne A og K maaltes. Derved erholdtes følgende Resultater.
Saa længe kun en Del af Katoden er bedækket med Lys, er
Spændingsforskellen mellem Katoden og den yderste Grænse for
Katodelyset, P, uafhængig af Strømmens Styrke, Luftens Tryk og
Katodens Diameter; den afhænger da kun af Luftarten og af Ka-
todens kemiske Beskaffenhed. Vi have da den normale Katode-
spænding. Dens Størrelse er maalt af Warburg. Han fandt saaledes :
Luftarten Katoden Katodespændingen
Kvælstof, iltfri og tør Platin 232 Volt
» » » Magnium 207 »
Brint » » » 168 »
Ilt 3OO ' »
Kvægsølvdamp » 34O »
Vi skulle nu betragte Forholdene i Nærheden af Anoden.
Fig. 227 forestiller et Geisslers Rør med en enkelt Katode K og
to lige store Anoder A1 og At. Strømmen deler sig ved C i to
Dele, af hvilke den ene z, gaar fra A, til K, den anden z2 gaar
Fig. 227.
fra A2 til K. Hittorf bestemte Forholdet mellem i, og i2, var
Lufttrykket flere Millimeter, saa gik den største Del af Strømmen
gennem A2 til K\ i2 var altsaa større end (. Naar Luften der-
33*