Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

«V l Sk Fig. 228. torf lod Strømmen gaa gennem en videre Del A og en snævrere end Katodestraalernes Længde, end denne. Var P Katode, Q Anode, saa udviklede Katodelyset sig fuldt paa Katoden, og der gik en forholdsvis kraftig Strøm gennem ELEKTRISK LYS I FORTYNDE! LUF 1. .. 1 ■aJ' H 516 efter fortyndedes yderligere, nærmede il og z2 sig til at blive lige store. Hittorf sluttede heraf, at Modstandene i Rørene Ai og aftoge og til sidst bleve forsvindende i Sammenligning med Ka- todemodstanden. I det hele viser det sig, at Anodemodstanden aftager, naar Trykket formindskes; samtidig hermed forsvinder ogsaa Lyset omkring Anoden. Det samme Resultat fremkommer ogsaa paa en anden Maade. Har man et meget langt Geissleis Rør, og nærmer man det til et Elektroskop, er det let at paavisé, at Katodeenden er negativ, Anodeenden positiv. Drives Fortyn- dingen videre, vil det neutrale Bælte flyttes hen imod Katoden; ved de største Fortyndinger er hele Røret positivt, kun Katoden selv er negativ. Idet vi altsaa holde os til de Tilfælde, i hvilke Udladningen er normal, kunne vi tænke os det Geisslerske Rør delt i to Dele, Anode- og Katodepartiet. I Anodepartiet aftager Spændingen fra Anoden af; jo tyndere Luften er, desto langsommere varierer Spændingen. Da Modstanden for samme Strømstyrke forholder sig som Spændingsforskellen, følger heraf, at Modstanden i Anodepaitiet aftager, naar Trykket formindskes. Ved de største Fortyndinger, der kunne tilvejebringes i Anodepartiet, er Modstanden forsvin- dende. Der forbruges da ingen Energi til Strømmens Vedlige- holdelse i Anodepartiet; derfor forsvinder ogsaa det positive Lys. I Katodepartiet ere Forholdene af en ganske anden Natur. Der er en konstant Spændingsforskel e mellem Katodelysets yderste Grænse og Katoden selv; for en given Strømstyrke i vil der alt saa i Sekundet forbruges en Energimængde ei Watt; denne Energi omdannes til Lys og navnlig til Varme; derfor mærkes ogsaa en langt stærkere Ophedning i Nærheden af Katoden. Den yderste Grænse for Katodelyset, Grænsefladen, kunne vi nu opfatte som det Sted, hvor Foreningen af den positive og den negative Elektricitet foregaar. At denne Grænseflade spiller ^°2 en Hovedrolle i denne Art Udladninger, fremgaar af føl- gende Omstændigheder. Hit- et Rør (Fig. 228), der bestod af Del B. Radien af B var mindre medens Radien af A var større